Danskerne er pessimistiske for fremtidens velfærdsstat – men der er mange måder at imødekomme udfordringerne

Mette Lindgaard, partner hos Deloitte, tror på, at vi kan sikre et højt velfærdsniveau i fremtiden. Men kun hvis vi allerede nu drejer på de rigtige håndtag.
Ulrik Jørgensen & Jens Refsgaard
Esben Zøllner

Danmark er netop kåret som det tredje bedste land i verden til at omsætte økonomisk rigdom til social velstand. Alligevel har få danskere tillid til, at vi kan opretholde det nuværende velfærdsniveau. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Her siger 60 pct., at de forventer, at der fremover vil være færre penge til velfærd pr. indbygger:

”Enhver kan se, at vi bliver flere og flere ældre. Skal vi opretholde velfærden eller ligefrem forbedre den, er vi nødt til at indsamle langt mere viden om, hvad der virker og ikke virker, så vi bruger pengene, hvor de giver størst mulig værdi,” siger Mette Lindgaard, der er partner i Deloitte.

Hun påpeger, at der er rigtig mange ting, der fungerer godt i det danske velfærdssystem, men det også er tydeligt, at økonomien kommer mere og mere under pres.

”Uanset om vi taler sundhedssystemet, ældreplejen, integrationen eller de mange udsatte familier, er vi nødt til at finde nye, bedre løsninger, hvis vi skal opretholde niveauet,” siger hun.

Fem fokusområder
Mens vi ofte hører spørgsmålet: Hvordan yder vi mere velfærd for færre penge? Så er det langt sjældnere, at vi får svar. Publicperspectives.dk har derfor bedt Mette Lindgaard identificere nogle af de håndtag, som offentlige institutioner kan dreje på i allerede i dag.

1. Kig på incitamentsstrukturer
”Gennem vores arbejde i Deloitte ser vi med jævne mellemrum, at incitamentsstrukturer enten er modsatrettede eller ikke fremmer kvaliteten af de offentlige ydelser. Vi bør kigge på de samlede incitamentsstrukturer på tværs af stat, regioner og kommuner og ændre dem, der ikke understøtter velfærdsniveauet.”

2. Grænseløst samarbejde
”Der er store gevinster gemt i et langt bedre samarbejde på tværs af styringskæder og organisatoriske grænser. Så fx det forbyggende sundhedsarbejde i kommunerne er koordineret med det specialiserede sundhedsvæsen i regionerne. Samtidigt er der et stort potentiale i at inddrage borgerne i udviklingen af velfærd. Det offentlige bør altid have fokus på at samarbejde med borgere, når man udvikler nye ydelser og sikrer livskvaliteten for befolkningen.”

der er behov for en radikal overgang til forebyggende indsatser

3. Forebyg og spar
”Mit primære fokus hos Deloitte er socialområdet. Derfra er mine erfaringer, at der er behov for en radikal overgang til forebyggende indsatser på tværs af hele den offentlige sektor. Det giver en langt højere livskvalitet for især de svageste. Og samtidigt er det langt billigere.”

4. Vi er slet ikke færdige med digitaliseringen
”Der er stadig betydelige gevinster gemt i en øget digitalisering af hele værdikæden, fra borger til myndighed og tilbage igen. Vi har slet ikke været innovative og modige nok.”

5. Konsekvente og datadrevne effektmålinger
”Derudover er det vigtigt, at vi bliver mere datadrevne og søger en så høj grad af evidens i forhold til de indsatser, som samfundet investerer i. Generelt er eksempelvis socialområdet præget af en udbredt mangel på viden om, hvad der virker. Det gælder for integrationen, for de udsatte voksne og i særdeleshed for de børn og unge, der har det svært. Derfor ender vi ofte med at smide gode penge efter dårlige løsninger, ligesom vi i årevis tilbyder sociale indsatser, der reelt ikke har nogen effekt. Så en konsekvent gennemførsel af effektmålinger er noget, der kan sikre at vores velfærdskroner ikke ender de forkerte steder.”

Har du en holdning til ovenstående eller bud på værktøjer til mere velfærd? Skriv til redaktionen her.

LÆS OGSÅ: Aarhus sætter it-udviklingen i nyt gear

LÆS OGSÅ: Velkommen til publicperspectives.dk

LÆS OGSÅ: “Den offentlige sektor skal op af det sorte hul”