Mens kun 23 procent af befolkningen forventer, at vi i fremtiden kan opretholde vores nuværende niveau af velfærd, så synes fremtiden anderledes opløftende, hvis man spørger en række fagfolk, der beskæftiger sig med kunstig intelligens.
De spår kunstig intelligens store chancer for at bidrage med løsninger, som ingen anden teknologi eller metode er i stand til. Abstrakt tænkning, genkendelse af mønstre og forståelse af naturligt sprog kan meget vel være genvejen til at løse betydelige udfordringer i den offentlige sektor.
”Der er helt klart et stort potentiale i, at kunstig intelligens kan flytte ressourceforbruget og skabe mere nærvær og velfærd for borgerne. Det giver mening at anvende kunstig intelligens i forbindelse med at løse repetitive opgaver og spore mønstre ud fra enorme mængder data, som findes i det offentliges egne systemer såvel som uden for systemerne,” siger Thomas Bolander, der er ph.d., lektor ved DTU Compute og forsker i logik og kunstig intelligens. Han bakkes op af partner hos Deloitte, Michael Theill :
”Det offentlige skal finde nye, smartere veje til at administrere sager, drive processer og håndtere regelsæt på en hurtig og kompetent måde. Lige netop i forhold til det offentliges udfordringer kan kunstig intelligens spille en afgørende rolle. Det er en helt ny måde at producere viden på og få svar på såvel konkrete som abstrakte spørgsmål,” siger Michael Theill, som i videoen herunder giver en kort introduktion til kunstig intelligens:
20 mio. artikler på sekunder
Kommercialiseringen af kunstig intelligens er da også for længst skudt i gang, og især sundhedssektoren går forrest med diagnose- og behandlingsassistenten Dr. Watson. Denne software, der oprindelig er testet på et af USA’s største kræfthospitaler, kan nærstudere 20 millioner forskningsartikler på sekunder, sammenligne patientdata og give forslag til, hvilken behandling en kræftpatient bør have.
Jeg ser et potentiale i at kunstig intelligens på sigt kan assistere yngre læger og til en vis grad erstatte lægen i form af en udvidet Netdoktor, man kan spørge til råds.
I Danmark har IBM’s supercomputer Watson fået sin debut på Rigshospitalet, hvor teknologien i efteråret 2016 er testet i forbindelse med behandling af allerede diagnosticerede kræftpatienter.
”Jeg ser meget positivt på fremtiden. Også selvom Watson ikke på nuværende tidspunkt er trænet i vores danske behandlingsformer eller den medicin og de stoffer, vi anvender. Jeg ser et potentiale i, at kunstig intelligens på sigt kan assistere yngre læger og til en vis grad erstatte lægen i form af en udvidet Netdoktor, man kan spørge til råds. Kunstig intelligens kan også understøtte udviklingen af personlig medicinsk behandling, som beror på genomiske big data,” siger Leif Panduro Jensen, Centerdirektør på Finsenscentret, Rigshospitalet
Løse store strukturelle og sociale opgaver
Verdens bedste folkeskole, langt færre socialt udsatte, bedre jobmatch og individuel behandling til syge er alle sammen bud på andre områder i den offentlige sektor, hvor kunstig intelligens vil kunne bidrage konstruktivt til en mere effektiv offentlig sektor.
”Med kognitive løsninger kan vi for eksempel forsøge at få meget mere valide svar på, hvorfor 30 pct. af lærerstuderende falder fra studiet. Et spørgsmål man længe har grublet over uden at finde svar. Derudover kan man tilrettelægge individuelle undervisningsforløb til hver enkelt skoleelev, så alle får netop den støtte, de har brug for. Der er uendeligt mange muligheder. Essensen er, at det offentlige vil være i stand til meget hurtigere at løse store udfordringer og sociale opgaver,” siger Michael Theill.
Skat og sociale ydelser i fortrop
Ifølge Anders Quitzau, Innovation Executive i IBM Danmark, vil de avancerede, videnstunge løsninger inden for kunstig intelligens få deres helt store gennembrud i den danske offentlige sektor i løbet af 2018. Det er de store engelsktalende sprogområder, der driver udviklingen, men Watson er allerede i fuld gang med at lære sig alverdens sprog, herunder dansk.
”USA fører an, og det er især inden for de meget teksttunge, regeltunge og procestunge områder, at kunstig intelligens gør en markant forskel. IBM Watson håndterer bl.a. store områder som skat og sociale ydelser, mens den udarbejder bekymringsrapporter på forhold, der ikke stemmer overens. Det er en yderst effektiv måde, når man f.eks. skal socialt bedrageri til livs eller lave en effektiv skatteligning,” siger Anders Quitzau.
I efterforskningsøjemed bidrager IBM Watson med at gennemtrawle enorme mængder data fra forskellige kilder, korrespondancer og telefonsamtaler. Informationerne kobles sammen til mønstre og forudsigelser omkring særlige risikozoner.
”Det drejer sig om store og vidtforgrenede datamængder, som intet menneske kan overskue eller har tid til at gennemlæse, ” siger Anders Quitzau.
Forretningsdrevne problemer er udgangspunktet
Uanset hvordan man anskuer det, så er kunstig intelligens forbundet med stor fascination og en smule mystik. Hvordan kommer man i gang? Og hvilken drejning tager udviklingen?
”Det er en god idé at teste noget, der er regelbaseret og forholdsvist risikoløst. Dernæst kan man folde potentialet yderligere ud og integrere en højere grad af intelligens i opgaveløsningen. Det er en iterativ proces, hvor man løbende holder risikoen i skak, men også løbende får en større forståelse for potentialet i sin egen organisation,” siger Michael Theill.
”Udgangspunktet skal altid være forretningsdrevne problemer og ikke teknologibegejstring,” slår han fast.
Dermed spiller han bolden videre til Thomas Bolander, der ikke er nervøs for, om kunstig intelligens vil erstatte menneskelig intelligens og kreativitet.
”Løsningerne bliver aldrig klogere, end vi træner dem til at være. Uanset om vi taler om fysiske robotter eller softwarerobotter, interagerer de ikke selv med omverdenen. De kan aldrig erstatte de varme hænder eller borgernærvær,” siger Thomas Bolander og slutter:
”Men de kan bidrage til at øge kvaliteten af menneskers arbejde, ligesom de kan understøtte beslutningsgrundlaget med meget valide analyser.”
LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens forudser sygdomsepidemier tre måneder inden udbrud
LÆS OGSÅ: Tivoli inspirerer Københavns Kommune til bedre borgerservice
LÆS OGSÅ: Studiefrafald: Et nyt blik på en klassisk udfordring
Har du en kommentar til ovenstående, eller ligger du inde med den næste gode historie, der kan inspirere andre i det offentlige? Kontakt Deloittes redaktion på dkredaktionen@deloitte.dk.
