DMI’s datadrevne vej gennem stormen

Direktør Marianne Thyrring og vicedirektør Anne Højer Simonsen
Stine Degnegaard & Michel Bloch Andersen, Co-Contributor Henrik Nordskilde
DMI

”Hvad er det egentlig, I laver?”

Dette er ikke et spørgsmål, en ledelse har lyst til at høre. Men det er netop, hvad DMI’s direktør Marianne Thyrring og vicedirektør Anne Højer Simonsen er blevet mødt med flere gange fra deres interessenter. Mange ved simpelthen ikke, hvad DMI gør – altså ud over at levere de daglige vejrprognoser. Men mængden af data, DMI ligger inde med, er langt bredere end femdøgnsprognoser og kulingvarsler. ”Og de data er guld værd”, som Marianne Thyrring siger.

I takt med at virksomheder og myndigheder disruptes af data og nye teknologier skal de i højere grad gentænke, hvordan de forbliver relevante for kunder og brugere. Hos DMI har Marianne Thyrring og Anne Højer Simonsen spottet et stort potentiale med myndighedens ekspertviden og enorme mængde rådata på vejrområdet. De har derfor sat sig for at transformere DMI.

”Situationen er jo ikke sådan, at borgere og virksomheder pludselig tænker ‘mon ikke DMI kunne levere noget inden for det her område?’ Det gør kun få. For de ved ikke, hvad vi kan. Den opgave, vi har taget på os, er at definere, hvordan danskerne får mest ud af DMI,” siger Marianne Thyrring.

Tre vigtige elementer i 'det nye DMI'

Frisættelse af data: Vejr- og klimadata bliver gjort offentligt tilgængeligt til gavn for bl.a. virksomheder, kommuner og beredskaber. I 2019 bliver der åbnet for adgang til rå data, og i 2021 og 2022 åbnes der for adgang til bearbejdede data.

Observationsstationer: Der investeres mere i DMI’s net af observationsstationer, der bl.a. måler nedbør. Stationerne findes i Danmark samt på Færøerne og Grønland.

Klimaatlas: Der oprettes en slags klimakrystalkugle baseret på data fra DMI, som kommunerne kan bruge til at planlægge byggerier m.m. Atlaset skal bl.a. præsentere data om, hvor og hvor ofte landet bliver ramt af ekstreme mængder regn.

Og ved at gøre al data offentligt tilgængeligt for borgerne kan DMI samtidig få en ny og større betydning i samfundet. På samme måde som – og sammen med – andre offentlige organisationer kan DMI skabe nye fødekæder med deres rådata, som forskellige aktører i samfundet kan forarbejde og skabe nye ydelser af. Det kan for eksempel gavne el-, fjernvarme- og landbrugssektorerne, hvor Deloitte i 2016 vurderede, at de meteorologiske data kan betyde effektiviseringer for 135 mio. kr. om året.

Udvikling for åbent tæppe
Marianne Thyrring og Anne Højer Simonsen kunne begge se en god businesscase. Derfor gjorde de noget som DMI ikke tidligere har haft for vane: De tog en strategisk beslutning om ikke at udvikle DMI’s nye myndighedsrolle for lukkede døre. De rykkede med andre ord processen ud af huset og præsenterede idéen for de interessenter, som de kunne se, kunne have glæde af Danmarks Meteorlogiske Institut.

Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, energivirksomheder og virksomheder inden for transport og infrastruktur er blot nogle af dem, de har været dialog med.

Interessenterne fik forelagt muligheden at få adgang til alle de data som DMI ligger inde med. Data, som kan understøtte deres arbejde i langt højere grad end hidtil. Reaktionerne var overvældende positive, og Marianne Thyrring og Anne Højer Simonsen er klar over, at de har ramt rigtigt.

Om DMI

Danmarks Meteorologiske Institut blev etableret i 1872. DMI er en af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets institutioner og har en årlig omsætning på ca. 300 mio. kr.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Danmark, Færøerne og Grønland. Det vil sige prognose- og varslingstjeneste samt overvågning af vejr, klima og miljømæssige forhold.

Den indtægtsdækkede virksomhed består eksempelvis i at levere data til Vejdirektoratet og DSB.

Flere og flere sætter data fri
Med idéen om at gøre data offentligt tilgængelige griber DMI fat i en større tendens i samfundet. Det mener Director i Deloitte, Stine Degnegaard, der arbejder indgående med forretningsmodeller.

”Vi ser en del styrelser, der sætter data fri netop nu, og det giver mulighed for at samkøre data på helt nye måder. Pludselig bliver det muligt at se mønstre, det ikke tidligere har været muligt at se. Mulighederne er mange. Man kan i højere grad forudsige hændelser og derved forebygge sygdomme og andet, vi ikke ønsker skal ske. Det skaber en enorm samfundsmæssig værdi,” siger hun.

For DMI betyder det, at organisationen får en helt ny rolle i samfundet:

”De har påbegyndt en transformation, og deres forretningsmodel går ud på at skabe mest mulig værdi for samfundet og bidrage så meget som muligt. Derfor får DMI en langt mere udadvendt rolle fremover.”

For at sikre ’forårsrengøringen’ – som direktørerne kalder transformationsprocessen – var der i første omgang brug for politisk opbakning. Derfor rakte Marianne Thyrring og Anne Højer Simonsen ud til klimaminister Lars Christian Lilleholt i sommeren 2016, og han kunne se potentialet. En aftale om frisættelse af data kom derefter i hus. Aftalen betyder, at DMI nu kan budgettere med en finanslovsbevilling mod at vejr- og klimadata skal gøres frit tilgængelige for alle.

Tre generationer af forretningsmodeller

Stine Degnegaard fra Deloitte har i sin forskning identificeret tre typer af forretningsmodeller, der har skiftet over tid.

Produktorienteret: Traditionelt har vi haft en forretningsmodel centreret om produktet, hvor en optimering af produktet eller servicen har været i fokus.

Serviceorienteret: For 10-15 år siden så vi et skifte hen mod den serviceorienterede forretningsmodel, hvor det ikke længere er produktet, men kundeoplevelsen der er i centrum. Det kræver en mere udadvendt rolle med kundeinterviews og fokusgrupper at sikre, at kundeoplevelsen er i orden.

Samfundsorienteret: I øjeblikket ser vi den tredje generation af forretningsmodeller blomstre op. Her er fokus rettet mod de samfundsmæssige udfordringer, man som virksomhed kan spille ind i. Det er netop denne rejse, DMI har bevæget sig ud på.

De store samfundsgrupper i fokus
Med den nye strategi er det slut med at levere specialiserede datasæt til små kunder. For eksempel får 60 fjernvarmeværker leveret hvert deres unikke datasæt, men fremadrettet skal volumen være langt større med fokus på råstoffet og big data frem for på skræddersyede løsninger.

”Virksomheden har både leveret vejrprognoser og solgt datapakker til forskellige kunder. Det har skabt mere ulykke end lykke. DMI skal fortsat levere kommercielle ydelser, men det bliver i mindre omfang,” siger Marianne Thyrring.

Fremover er det tænkeligt, at DMI leverer én samlet pakke med data til fjernvarmeselskaber, landmænd og andre kundegrupper, så de selv kan plukke de data ud, som er relevante for lige netop deres forretning.

Transformationsprocessen indebærer både overvejelser om, hvordan rådata skal distribueres, hvilken datakvalitet der er påkrævet, og hvordan den nye strategi kommer til at påvirke DMI’s forskning og kundeservice.

Omstillingen er i fuld gang, og processen er bestemt ikke slut. Nu venter selve implementeringen. Nye ydelser skal integreres i organisationen, mens andre enten skal afvikles eller drives videre.

Internt er der også et stort arbejde i at skabe fokus på DMI’s nye rolle. Det er en proces, der kun lige er begyndt, fortæller Anne Højer Simonsen:

”Vi skal allesammen omstille os til et nyt mindset. Det er jo i virkeligheden langt det sværeste og det vigtigste. Først når vi er der, hvor mindsettet afspejler den nye strategi, lykkes vi.”

LÆS OGSÅ: Digital transformation: Pilotprojekter og stærke partnerskaber baner vejen

LÆS OGSÅ: SKATs datastrategi styrker kundeoplevelsen og finder skatteunddragerne

LÆS OGSÅ: Robotter og algoritmer tager livtag med sagspuklen i Skatteankestyrelsen

Har du kommentarer til artiklen med Svend Larsen, eller har du ideer til andre emner, som vi bør behandle på Public Perspectives? Send os en mail her.