”Hvis du kigger på udviklingen i samfundet gennem de sidste 100 år og sammenligner det med udviklingen i undervisningen, så har sidstnævnte ikke udviklet i samme takt. Det er bemærkelsesværdigt, eftersom lysten, idéerne og åbenheden er til stede, når det kommer til at eksperimentere og afprøve nye læringstilgange blandt lærerne,” fortæller børne- og kulturdirektøren i Gladsaxe Kommune, Thomas Berlin Hovmand, der er en af drivkræfterne bag initiativet ’Fremtidens Skole’.
”Initiativet Fremtidens Skole startede, da skolechefen for kommunen og jeg skulle afgøre, hvordan en større bevilling kunne styrke skolerne i kommunen, der i forvejen har et godt skolevæsen. Det lå i kortene, at forbedringerne skulle være på anlægssiden, men vi blev enige om, at udvide perspektivet. Vi stillede derfor spørgsmålet: Hvordan kan pengene være starten på at skabe en folkeskole, som i højere grad imødekommer de udfordringer, som fremtidens samfund og arbejdsmarked bringer?”
Ifølge børne- og kulturdirektøren har der aldrig været så stort behov for at gentænke læringsbegrebet, samt vægtningen af de forskellige kompetencer, som børnene tilegner sig i folkeskolen. I kommunen forventer man, at over halvdelen af eleverne i 0. klasse vil få jobs, som ikke findes i dag.
”Fremtidens industriarbejder skal ikke løse hårde, fysiske opgaver i støjende omgivelser. Hun vil snarere skulle sætte en robot i gang med at løse opgaver, som vi ikke engang kan forestille os i dag. For at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked, er der brug for, at alle vores børn får en omfattende forståelse af, hvordan teknologi virker,” udtaler Thomas Berlin Hovmand.
Nye kompetencer
Som første skridt mod Fremtidens Skole Gladsaxe Kommune nedsat arbejdsgrupper med elever, forældre, medarbejdere, lærere samt folk fra erhvervslivet. I arbejdsgrupperne har man indledt en dialog om, hvordan man skaber et lokalt skoletilbud med en ”global rækkevidde”, som Thomas Berlin Hovmand kalder det.
Arbejdsgrupperne er eksempelvis blevet bedt om at kortlægge, de mest afgørende kompetencer, der kræves for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Kommunen kalder dem ’Det 21. århundredes kompetencer,’ og tanken er, at de fremover skal være en integreret del af skoleskemaet, på lige fod med dansk og matematik.
”Herefter er ideen, at undervisningen skal tage udgangspunkt i disse kompetencer. Det kunne eksempelvis være en 1. klasse, der på udflugt til den nærliggende mose, hvor de bl.a. tæller frøer, tager billeder af dem og noterer information på medbragte iPads. Tilbage på skolen finder de mere viden om frøerne på nettet, og kombinerer det med den dokumentation, de har med hjem fra udflugten,” siger Thomas Berlin Hovmand og fortsætter:
”I praksis betyder det, at selv elever, der knap nok har lært at læse, lærer at indsamle og analysere data ved hjælp af digitale værktøjer. Det skal ske, som en helt naturlig del af at gå i skole,” udtaler Thomas Berlin Hovmand. Han påpeger samtidig, at grænserne for, hvornår man lærer hvad, dermed også bliver mindre tydelige, fordi eksempelvis matematikken bliver en integreret del i andre fag.
”Eleverne i Gladsaxe skal grundlæggende lære at lære,” som han udtrykker det og henviser til, at den langsigtede vision er, at undervisningen i folkeskolen kan forandres. Fx at bestemte fag gradvist erstattes af undervisning i emner, der giver mening at koble sammen på tværs af forskellige fag.
”Det ser vi fx i Finland, hvor man har erkendt, at nutidens undervisningstilgang ikke matcher fremtidens behov på arbejdsmarkedet. Man bør i stedet sigte mod en undervisningsstil, der imødekommer projektarbejde og evnen til at løse komplekse problemstillinger på tværs af fag.”
Lars Kirdan, Director hos Deloitte, har beskæftiget sig med udviklingen af et bæredygtigt velfærdssamfund hele sin karriere, og han er begejstret for helhedstækningen i Gladsaxes initiativ.
”Kompetencerne ligger efter vores vurdering i fuldstændig forlængelse af styrker og værdier, som vi ofte betragter som centrale dele af den nordiske model. Og som giver os kraft til at deltage aktivt og positivt i en globaliseret verden og yde vores særlige bidrag,” udtaler Lars Kirdan og understreger, at folkeskolen måske er velfærdssamfundets vigtigste ressource.
”Derfor er det helt centralt, at vi hele tiden gentænker den og involverer os aktivt i, hvordan vi bedst forbereder vores børn på de udfordringer og det samfund, som de skal være med til at videreudvikle,” siger han.
Undervisning, hvor børnene sidder stille og rækker hånden i vejret, mens de lærer ét fag ad gangen, dur ikke længere
De fysiske rammer skal tænkes på ny
Som en del af Fremtidens Skole er der ligeledes behov for at gentænke, hvordan man bruger skolernes arealer. Eksempelvis gangarealerne, som ikke bliver anvendt i undervisningen, selv om de udgør store dele af skolens samlede areal. Man har også ambitioner om at koble klasseværelser sammen, så lærerne kan sammensætte og differentiere undervisningen efter behov, og dermed vil børnenes læring vil i stigende omfang foregå på tværs af klasser og skoler.
”Undervisning, hvor børnene sidder stille og rækker hånden i vejret, mens de lærer ét fag ad gangen, dur ikke længere. Derfor forestiller vi os, at de traditionelle klasseværelser skal kunne komplementeres af nye, innovative og fleksible læringsmiljøer,” siger Thomas Berlin Hovmand og kommer med et bud på, hvordan en ny skole kunne indrettes:
”Vi tror på, at børnene lærer bedst ved at være i forskellige læringsmiljøer afhængigt af, hvad de skal lære. Vi kunne eksempelvis have små rum med plads til seks til otte elever, store rum med siddepladser til omkring halvdelen og mulighed for, at resten kan sidde på tæpper, sofaer og borde. Der skabes således læringsrum, som er fleksible og tilpasset forskellige måder at samarbejde og lære på.”
Desuden håber Gladsaxe Kommune, at man ved at ændre på skolernes fysiske læringsmiljøer kan opnå sidegevinster, der skaber en hverdag med mere sparring og videndeling mellem lærerne.
”I dag får lærerne måske 30 minutters sparring om måneden. Vi vil gerne derhen, hvor væggene er af glas eller hvor dørene altid står åbne, så man kan blive inspireret af sine kolleger,” siger Thomas Berlin Hovmand.
Social balance
Et tredje element i ’Fremtidens skole’ er et mere forpligtigende samarbejde skolerne imellem. Med andre ord kan skolerne få gavn af at samarbejde mere på tværs, eksempelvis med et fælles læringsforløb, hvor skoleklasser tager på fælles udflugter sammen.
”Der er stor forskel på skoledistrikerne i Gladsaxe, så hvis man kan styrke samarbejdet mellem skolerne, ville man øge kvaliteten af alle skolerne. Det vil også udnytte kapaciteten bedre, så fordelingen af elever blev mere jævnt fordelt, ligesom det bedre understøttes at alle elever bliver en del af stærke sociale og faglige miljøer,” siger Thomas Berlin Hovmand og understreger eftertrykkeligt, at der hverken er tale om en skolesammenslutning eller en spareøvelse.
I april beslutter politikerne i Gladsaxe Kommune, hvilke fremtidige strategiske pejlemærker, der skal karakterisere fremtidens skole i Gladsaxe, inden for fremtidens kompetencer og fysiske læringsmiljøer. Herefter skal forvaltningen frem til udgangen af året konkretisere pejlemærkerne og omsætte dem til en konkret virkelighed på den enkelte skole.
LÆS OGSÅ: Mængden af information er en udfordring for bibliotekerne
LÆS OGSÅ: Tivoli inspirerer Københavns Kommune til bedre borgerservice
LÆS OGSÅ: Megatransformation: Nævnenes Hus skal være Europas bedste
Har du kommentarer til artiklen, eller har du ideer til andre emner, som vi bør behandle på Public Perspectives? Send os en mail her.
