StyringsAgenda 2018: Digitaliseringen giver nye muligheder – men stiller også nye krav

Ved den årlige konference om styring i det offentlige mødte Public Perspectives et par af de deltagende ledere til en snak om, hvilke muligheder og udfordringer digitaliseringen skaber for den offentlige sektor.
Michel Bloch Andersen
Niels Busch

Mere end 200 offentlige ledere sad klar i Lokomotivværkstedet d. 12. september, da konferencen ’StyringsAgenda’ løb af stablen. De var mødt op for at hente inspiration om de nyeste trends inden for økonomistyring og datadrevet ledelse.

Konferencen blev afholdt for femte år i træk i tæt samarbejde mellem Deloitte, Djøf og Nordisk Administrativt Forbund, og Public Perspectives mødte et par af talerne til en snak om, hvilke muligheder og udfordringer digitaliseringen skaber på deres områder.

Ulrik Vestergaard Knudsen, departementschef i Udenrigsministeriet

Fremtidens ambassadør kan være en avatar
For Ulrik Vestergaard Knudsen, som er departementschef i Udenrigsministeriet, er det ikke svært at forestille sig, at fremtidens ambassade bliver en app med en avatar, der klarer visumforespørgsler og andre simple opgaver.

”Folk, der rådgiver om relativt simple sager, vil måske blive erstattet af kunstig intelligens eller machine learning,” siger han.

Den digitale transformation er nemlig i fuld gang, og som udenrigstjeneste er man nødt til at erkende, at det både skaber nye muligheder og udfordringer, påpeger Ulrik Vestergaard Knudsen.

”Digitaliseringen ændrer arbejdsgangen på vores ambassader, og vi bliver nødt til at følge med, så vi ikke bliver overhalet udefra. Men det skaber også nogle muligheder, som vi prøver at gribe,” siger han.

En af disse muligheder er det såkaldte ’Tech-diplomacy’, hvor udenrigstjenester arbejder sammen med store tech-giganter om at løse nogle af fremtidens digitale udfordringer såsom cyberkriminalitet og dataetik.

Til det har Udenrigsministeriet udnævnt verdens første tech-ambassadør, som opererer fra både Silicon Valley, Beijing og København for at skabe nye relationer mellem den danske stat og tech-virksomheder såsom Apple, Google, Amazon og Microsoft.

”Nogle af de her virksomheder er ligeså store som de mindste G20-lande såsom Argentina og Saudi-Arabien. Derfor synes jeg, det er naturligt, at vi skal have en form for diplomatisk relation med dem om nogle af fremtidens store spørgsmål,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

Udenrigsministeriet har desuden oprettet en business intelligence-portal, hvor Danmark som det første land i verden har samlet alle relevante nøgletal for de danske ambassader, lige fra oplysninger om driftsøkonomi og arbejdstid til data om eksportfremme og udviklingssamarbejde.

”For nogle ambassader kan vi endda hente oplysninger om deres seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelser og evalueringer af cheferne. Alle disse oplysninger i portalen betyder, at vi har fået et styringsværktøj, der på meget kort tid giver os overblik over det pågældende land og ambassaden, inden vi rejser dertil,” siger departementschefen.

Per Christiansen, direktør på Rigshospitalet

Sundhedsdata kan revolutionere behandlinger
Med nye teknologier kan udredningen og behandlingen af patienter ske allerede hjemme fra sygesengen. Det påpeger Per Christiansen, som er direktør på Rigshospitalet.

Stemmegenkendelse og machine learning kan f.eks. anvendes til at guide visitationen i 1813, når man skal afgøre, om den, der ringer op, har åndedrætsbesvær eller blot er nervøs. Og med kunstig intelligens vil det være muligt at vurdere, hvilken type kemobehandling der kan anbefales til den enkelte patient.

”Man vil kunne se mønstre i dataet, som det i dag er svært at få øje på,” siger Per Christiansen. Men han ser også en udfordring i den forbindelse:

”På sundhedsområdet står vi med en dataudfordring, der handler om, at vi skal have tilladelse til at samkøre data fra forskellige kilder, før vi kan føre de nye teknologiske muligheder ud i livet,” siger han og uddyber:

”Der er mange regler og etiske standarder, der skal overholdes i forbindelse med persondatasikkerhed. Borgerne skal føle sig fuldstændig sikre på, at dataene ikke falder i de forkerte hænder.”

Han oplever ikke, at patienterne ude på hospitalerne har noget imod at dele data. De kan se en fordel i at dele deres sundhedsdata, så andre kan få gavn af det i fremtidige behandler. Men blandt almene borgere, der ikke har kontakt til sundhedsvæsenet, er der en bekymring:

”Det er ikke patienten, men den almindelige borger, som er bange for at dele sin data. Ofte er det en frygt for at data falder i de forkerte hænder. Derfor er det vigtigt at have en offentlig debat om, hvad dataene skal bruges til,” siger han.