Som medlem af regeringens robusthedskommission og direktør for Nykøbing Falster Sygehus arbejder Ricco Dyhr i frontlinjen af de udfordringer, der kendetegner sundhedsvæsenet. Med massiv mangel på læger og sygeplejersker er han bekymret for fremtiden, men samtidig overbevist om, at det med nytænkning er muligt at (gen)skabe et bæredygtigt offentligt sundhedsvæsen.
25 procent ubesatte stillinger blandt sygeplejersker. Mellem 25 og 30 procent ubesatte stillinger blandt læger. En nærmest permanent overbelægning. Patienter, der ikke kan blive udskrevet, fordi kommunen mangler ressourcer til at overtage behandlingen. Borgere, hvis sygdom er løbet løbsk, fordi de reelt ikke har nogen tilknytning til eller kontakt med en praktiserende læge.
Efter seks år som direktør for Nykøbing Falster Sygehus kender Ricco Dyhr sundhedsvæsenets udfordringer indefra. Han kender både de kortsigtede problemer og de langsigtede problemer – og sammen med sine kolleger kæmper han en daglig kamp for at levere sundhedsydelser på en egn, hvor den forventede levealder er den laveste blandt alle kommuner i Danmark.
Trods mange udfordringer er han imidlertid stolt af sit sygehus og sine medarbejdere:
”Det utrolige ved Nykøbing Falster Sygehus er, at selv med så stor mangel på personale formår vi faktisk at levere en patienttilfredshed, der ligger over gennemsnittet. Det viser virkelig, hvor langt vores medarbejdere er villige til at gå for at levere den rette kvalitet. Men det er på lånt tid, for vi ser flere og flere medarbejdere brænde ud. Man kan godt mærke, at vi presser vores ressourcer ganske langt.”
Netop det store pres på medarbejderne og de demografiske problemer på Lolland-Falster gør, at Ricco Dyhr ikke tøver med at kalde Nykøbing Falster Sygehus det ”sværeste sygehus i Danmark at drive”:
”Hvis man som politiker vil se et samlet billede af sundhedsvæsenets udfordringer, så skal man bare køre de 130 km fra København til Nykøbing Falster – en tur jeg selv kører hver dag. Her kan man virkelig mærke et sundhedsdanmark, der er under et ekstremt pres, hvor hverken kommuner eller regioner kan skaffe de nødvendige hænder. Der er virkelig ingen lette løsninger, og der er i den grad brug for nationalpolitisk handling.”
Robusthedskommissionen skal komme med anbefalinger
Netop politisk handling er omdrejningspunktet for regeringens beslutning om at nedsætte den såkaldte ’Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet’, der i løbet af 2023 skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet, så der sikres robusthed i opgaveløsningen og adgang til uddannet og kompetent personale i hele landet. Det gælder også løsninger på længere sigt, hvor der bliver flere ældre og flere med kroniske sygdomme og psykiske lidelser. Ricco Dyhr er medlem af kommissionen og mener, det er et vigtigt arbejde:
”En udfordring i Danmark er, at vi tænker uddannelse i de gængse kasser, selv om det må være helt tydeligt for enhver, at det ikke løser fremtidens problemer. Vi har brug for et langt mere fleksibelt uddannelsessystem, mere generel uddannelse, inden man specialiserer sig, og vi har brug for at gentænke karriereveje, så de også matcher medarbejdernes ønsker.”
Samtidig mener Ricco Dyhr, at mesterlæren skal tilbage i sundhedssektoren:
”En del af de mennesker, vi har brug for at rekruttere, er reelt ikke i stand til at klare en fireårig akademisk uddannelse efterfulgt af et 37 timers job i et hurtigt og krævende miljø. Vi er ganske enkelt nødt til at tænke i alternative løsninger for at kunne uddanne og fastholde denne gruppe af medarbejdere. Mesterlære kan være én løsning, og der er givetvis andre. Uddannelsesområdet er noget af det, Robusthedskommissionen skal se på, og jeg håber, at vi ender med nogle anbefalinger, som politikerne vurderer er brugbare.”
Nye teknologier og mere forpligtende partnerskaber
Kommissionsarbejdet er allerede i gang, men ifølge Ricco Dyhr er gentænkningen af sundhedsuddannelser kun ét element i at skabe et stærkere sundhedsvæsen. Teknologi kan på sigt blive den faktor, der løser nogle af sektorens grundlæggende udfordringer med knappe ressourcer og flaskehalse:
”Teknologi kan ikke løse sundhedsvæsenets problemer i morgen, men teknologi kan være en game-changer på sigt. Allerede nu har vi på Nykøbing F. Sygehus en række samarbejder med både startup-virksomheder og store etablerede virksomheder, der alle kommer med nye, innovative løsninger. Det gælder eksempelvis monitorering af indlagte patienter om natten, så den vagthavende sygeplejerske kan sætte rigtigt ind uden at skulle vandre fra rum til rum for at konstatere, at de fleste sover. Det gælder også løsninger inden for forebyggelse og ’predictive analytics’. Og det gælder især inden for diagnosticering, hvor vi ikke skal mange år frem før blodprøver, temperaturmålinger, scan af ører og øjne m.m. kan foretages af borgerne i deres eget hjem til en brøkdel af prisen på et læge- eller hospitalsbesøg.”
Ricco Dyhr fremhæver vigtigheden af, at ny teknologi ibrugtages på en måde, hvor man ikke risikerer at øge den sociale ulighed. Men han er generelt optimistisk, når det gælder sundhedsvæsenets fremtid:
”Hvis vi kombinerer nytænkning på uddannelsesområdet og større tilgængelighed af udenlandsk arbejdskraft med digital innovation og kunstig intelligens, der flytter en større del af både diagnosticering og behandling ind i patienternes eget hjem, så kan vi forhåbentlig over tid lægge grundstenen til et mere velfungerende sundhedsvæsen. Derfor har vi åbnet vores sygehus for nye samarbejdsformer og mere forpligtende partnerskaber med de private aktører, som også er villige til at løbe en finansiel risiko og investere tid og penge i at stå sammen med os på stuerne for at finde de nye digitale løsninger, der fungerer i den virkelige verden og dermed kan skabe fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen.”
