Med de seneste landvindinger inden for kunstig intelligens er Smart City-teknologierne endelig så modne, at det er tid til for alvor at opsamle de gode erfaringer, skalere bredt og implementere i bund.
Denne artikel er oprindeligt publiceret i ProING tirsdag den 23/01-2024 og er sidenhen let redigeret og udgivet på Public Perspectives.
Ny æra for Smart City-teknologierne
Vi har talt om det i mange år: hvordan teknologi kan underbygge fremtidens grønne løsninger og skabe ”smarte byer”, hvor mennesker trives, og CO2-aftrykket er minimalt. Fra delebiler, Smart Parkering, trafikplanlægning og intelligent affaldshåndtering til energioptimering, mindre madspild, miljøteknologi og nye bymiljøer, bare for at nævne nogle få eksempler – alt sammen drevet af data, sensorer, Internet of Things, kunstig intelligens og ikke mindst øget inddragelse af både offentlige og private aktører.
Flere af Smart City-teknologierne har eksisteret længe, og de er også blevet brugt på mange forskellige måder i de danske kommuner, hvor man har gennemført en lang række små og store pilotprojekter. Bl.a. er det oplagt at anvende teknologierne til at adressere klimaudfordringerne, som det eksempelvis er dokumenteret i case-kataloget ”Ti klimateknologier med dokumenteret effekt i danske kommuner”, udgivet af KL i maj 2023.
Hver for sig er disse cases imponerende, ikke mindst fordi de er skabt af ildsjæle og superteams, der rundt omkring i Danmark har lagt et kæmpe arbejde i at bruge ny teknologi til at løse gamle udfordringer.
Dansk deltagelse i Barcelona
Vi er således et godt stykke vej i Danmark, når det gælder Smart City-tankegangen, blandt andet fordi vi i mange år har fokuseret på digitaliseringen i den offentlige sektor. Det betyder dog ikke, at andre lande står stille.
Mange byer er nået rigtig langt og med imponerende resultater. Her er blot tre eksempler:
Digital Twin – datasimulering i Victoria, Australien
I Victoria i Australien har Deloitte arbejdet tæt sammen med bystyret om at udvikle en såkaldt ”digital twin”, dvs. en virtuel model, der i realtid og baseret på rigtige data kan simulere komplekse scenarier for både udbygning og vedligehold på tværs af hele vejnettet og den kollektive transport. Se video om projektet her.
Co2-dashboard og grøn transparens i Bruxelles, Belgien
I Bruxelles har regionen valgt at investere i borgerrettet teknologi til at optimere transportsystemet. Her har Deloitte udviklet en prototype, der ikke blot gør det nemmere for borgerne at træffe grønne valg ved at skabe fuld gennemsigtighed i transportsystemet, men også bidrager med yderligere incitamenter i form af en afgift på bilkørsel via geo-fencing. Samtidig indeholder løsningen et personligt CO2-dashboard, så hver enkelt borger løbende kan følge (og reducere!) sit eget klimaaftryk. Læs mere om projektet her.
Digitalt økosystem i Cascais, Portugal
Og i det berømte portugisiske fiskerleje Cascais har bystyret i dag fået helt nye værktøjer til at håndtere den massive miljøpåvirkning af de mere end 1,2 millioner turister, der hvert år lægger vejen forbi byen, også med hjælp fra Deloitte. Læs mere om projektet her.
Tid til handling
Der er altså masser af inspiration at hente både nationalt og internationalt. Alligevel kan man godt tillade sig at påstå, at vi i Danmark på visse måder befinder os i et vadested, når det gælder de smarte byer. De effektive løsninger eksisterer jo – nogle har endda eksisteret gennem flere år, og de virker! – men vi mangler stadig at skalere dem. Man kan spørge sig selv, hvorfor vi som samfund ikke for længst har kopieret de klimaløsninger, der viser et betydeligt potentiale?
Det er let at blive utålmodig. Alligevel er visionen om de smarte byer måske tættere på, end vi tror, ikke mindst fordi kunstig intelligens på få måneder er blevet allemandseje.
I byplanlægning og energioptimering er det indlysende, at der i kunstig intelligens er et enormt potentiale i at trække værdi ud af data på måder, der nærmest var utænkelige for få år tilbage.
Sådan kommer man i gang – eller videre
De teknologiske Smart City-byggeklodser er her, hvis vi er i stand til at bruge dem. Derfor har vi i Deloitte fire gode råd til de kommuner, der enten er klar til at komme i gang – eller er klar til at rykke til næste niveau:
Se først grundigt på jeres systemportefølje for den operationelle bystyring. Hvor arbejder I datadrevet i dag? Hvor er jeres styring baseret på vaner og dogmer fra før den digitale tidsalder? Hvor er de vigtigste løftestænger i forhold til at realisere jeres klimaplan? Hvor har I allermest brug for data for at kunne arbejde mere målrettet?
Det er tid til at få skaleret løsningerne, så I sikrer, at deres værdi langt overstiger den nødvendige investering. Kig derfor efter de løsninger, som allerede findes, og tag dem i brug. Det sparer både tid og penge, og I kommer hurtigere i gang med at bruge løsningerne fuldt ud.
Ét er at optimere i forvaltningen, men Smart City-filosofien handler også om at bringe borgerne tættere på byens udvikling og de beslutninger, der skal træffes for at skabe fremtidens by. Læg en plan for, hvordan data ikke blot bruges til operationel styring, men også som dialogværktøj til øget borgerinddragelse. Gør beslutninger transparente, arbejd med simulering af scenarier og skab en bredere involvering i de tilvalg og fravalg, der er nødvendige i jeres grønne byudvikling.
Råderum gennem digitalisering Invester i de digitale løsninger, der skaber den største værdi i forhold til realisere jeres visioner. Som sagt er teknologierne allerede til stede, men det kræver omtanke at anvende den. Tøv derfor ikke med at række ud til eksperter og andre kommuner – måske endda internationalt – for at dele erfaring, opsamle viden og lægge grundstenen til fremtidige samarbejder.
Teknologi er ikke målet i sig selv; teknologien muliggør, at vores byer bliver renere, smartere, mere klimavenlige, tættere på borgernes behov og med en langt mere effektiv operationel styring. I dag er teknologierne så velafprøvede, at vi efterhånden ved, hvad der virker, og hvor det er mest effektivt at sætte ind. Det kræver dog stadig, at I i jeres kommune holder tungen lige i munden, at I er tydelige over for leverandører og rådgivere – og at I også tør åbne op for mere samarbejde både nationalt og internationalt. Jeg tror på, at vi kan løse de komplekse problemer sammen.
