Giv al magt til borgerne, hold dem væk fra det offentlige og slip medarbejderne fri.
Det er blot nogle af de opsigtsvækkende punkter i Aarhus Kommunes drejebog for ny og bedre velfærd, kaldet ’Kærlig Kommune’. Kan det lade sig gøre at effektivisere omsorg og samtidig gøre borgerne mere tilfredse? Ja, lyder det uden tøven fra Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard.
”Det kan virke provokerende, når vi siger, at borgerne skal holdes væk fra det offentlige, men fundamentet i ’Kærlig Kommune’ bygger på, at vi mennesker grundlæggende er mere lykkelige, hvis vi kan klare os selv. Jeg mener, at vores fornemmeste opgave er at skabe gode rammer om menneskers liv, fordi det levede liv er det vigtige. Det er en helt ny måde at tænke velfærd på. Velfærd er meget mere end støvsugning, hårvask og toilethjælp. Det er også hjælp til selvhjælp,” siger Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune siden 2011.
Hovedingredienserne i den nye strategi, som blev implementeret i 2013, er lige dele medmenneskelighed og velfærdsteknologi. De borgere, der kan trænes op til at anvende robotstøvsuger, spiserobot, fjernstyrede vinduer og gardiner, full-service-toiletter mv., får stillet velfærdsteknologi til rådighed. Det giver dem friheden tilbage og gør dem uafhængige af hjemmehjælpen. De ressourcer, teknologien frigiver, kan anvendes steder, hvor behovet for hjælp og støtte er større og mere akut.
Fra borgere til medborgere
Aarhus er landets næststørste kommune med 330.000 indbyggere. Hvordan er det muligt troværdigt at introducere en ny velfærdsmodel for borgerne, når flere tilsyneladende får mindre personlig service end før?
”Det er rigtigt, at nogle får mindre personlig service. Men ingen får mindre service, og det er hele pointen. Vi nødt til at skabe et andet velfærdsbillede og gøre op med forestillingen om, at den offentlige sektor er et forsikringsselskab, der stiller medarbejdere til rådighed til alle praktiske og sociale behov. Det kan vi ikke længere. De politiske rammebetingelser betyder, at der er færre kommunale midler til et stadigt stigende befolkningsantal i Aarhus,” siger Jacob Bundsgaard.
Aarhus Kommune ønsker at ændre opfattelsen af, at man er borger, der modtager ydelser fra kommunen til at man er medborger i et fællesskab og derfor tager større ansvar for sig selv.
”Flere mennesker skal gøres uafhængige af kommunens services. Det betyder ikke, at vi ikke leverer høj service, for det gør vi, når vi benchmarker med andre kommuner. Men det er ikke givet, at man fx skal have personlig rengøringshjælp, hvis en robot kan klare opgaven,” siger han.
Borgere på bagben
Jacob Bundsgaard afviser, at ’Kærlig Kommune’ er et velklingende dæknavn for en spareøvelse. Det er et visionært bud på, hvordan man bedst muligt kanaliserer pengene derhen, hvor der er mest brug for dem. Det betyder dog ikke, at alle borgere opfatter kommunens politiske ambition om bedre velfærd som kvalitetsforbedrende. Så hvordan håndterer man borgere, der føler, at kommunen i virkeligheden er blevet mindre kærlig med færre varme hænder og mere kold teknologi?
”Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, vi altid tager udgangspunkt i, hvad borgeren selv ønsker. Hvis de hellere vil snakke end have støvsuget og strøget, så bruger vi tid på det i stedet, evt. i samarbejde med en frivillig besøgsven eller en god nabo. Succesen med velfærdsmodellen beror i høj grad på, at vi nedbryder siloer i vores egen organisation og bygger bro mellem kommunen, frivillige foreninger, virksomheder og andre borgere, der ønsker at bidrage,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:
”Dernæst viser vores løbende dialog med borgerne, at responsen på ’Kærlig Kommune’ er rigtig god. Vi gør meget ud af kommunikationen, som skal formidles fra rådhusets arbejdsrum til kommunens medarbejdere og ud til hver enkelt borger. Kommunikationen er ekstrem vigtig, og formidlingsarbejdet vil pågå i mange år frem.”
”Når det er sagt, er det klart, at der er borgere, som hellere vil have at hjemmehjælperen støvsuger i stedet for en robot. Der er forskellige holdninger til velfærd, og den accept er enorm vigtig. Men vi ændrer ikke vores vision for velfærden. Vi tror 100 pct. på, at dette er den kærligste og klogeste velfærdsmodel for Aarhus,” fastslår han.
Et kæmpe kulturforandringsprojekt
’Kærlig Kommune’ er blevet taget godt imod af medarbejderne. Langt de fleste kan se meningen med det og er enige i, at det er den rette vej at gå. Dog er det ikke gnidningsfrit at gennemføre et kulturforandringsprojekt af så store dimensioner.
”Det kræver meget af alle, og man skal give organisationen god tid til at anerkende og acceptere forandringen. Heldigvis sætter mange medarbejdere stor pris på deres nye arbejdsvilkår, hvor relationen til borgerne er i centrum. På ældreområdet har man brugt mange kræfter på at skabe et nyt værdisæt, som handler om, at man tager sig selv med på arbejde, er nærværende og udviser stor medmenneskelighed. Så de sociale kompetencer er meget vigtige. Det samme gælder for medarbejdernes evne til at kommunikere med borgerne og træne dem i at håndtere de nye velfærdsteknologier,” siger Jacob Bundsgaard.
Inspiration alle steder fra
Jacob Bundsgaard opfordrer andre kommuner til at gøre op med den traditionelle velfærdsmodel og lade sig inspirere andre steder fra. Hans budskab er, at hver enkelt kommune må skabe sin egen metode, som er meningsfuld for organisationen, borgerne og medarbejderne. Der findes ikke én opskrift på velfærdsforbedringer.
”Vi har selv stjålet med arme og ben for at finde de elementer, der vil fungere i Aarhus Kommune. Vi er inspireret af andre lande, som er langt fremme i forhold til udvikling af velfærdsteknologi, men også af lokale, frivillige organisationer. Vores velfærdsmodel er i konstant udvikling, og det samme er borgernes ønsker om mere velfærd. Så vi når aldrig i mål – det er en evighedsrejse. Den vigtigste konklusion for os er, at vores velfærdsydelser hverken er mindre eller dårligere sammenlignet med tidligere. Tværtimod.”
