COVID-19 har været en tryktest uden lige for det danske sundhedsvæsen. Resultaterne er opløftende, og læringerne bør bruges til at forme den fremtidige servicemodel for sundhedsvæsenet.
De europæiske sundhedssystemer er under pres. ’Gappet’ mellem udbud og efterspørgsel vokser, og oven i det kom COVID-19, der i den grad har tryktestet systemerne.
Men i Danmark er resultaterne af den tryktest faktisk langt hen ad vejen opløftende. Danmark står på en tradition for tillid og samarbejde og en stærk teknologisk bund af fornuftige løsninger, der let har kunnet tilpasses og bringes i spil på nye måder. Samtidig har vi under pandemien set aktørerne etablere et tættere og ganske effektivt dagligt samarbejde.
Disse erfaringer bør spille ind i overvejelsen om, hvordan den fremtidige model for det danske sundhedsvæsen skal se ud.
”Men vi skaber ikke fremtidens sundhedsvæsen ved bare at forlænge den nuværende med nogle digitale brædder – eller ved at flytte lidt penge mellem regioner og kommuner i næste økonomiaftale. En reform skal tænkes bredere og med digitalisering i en reelt transformativ rolle,” siger Thor Hvidbak, som er Client Relationship Executive for Healthcare i Deloitte.
Uforløste forhåbninger til digitaliseringen
Det voksende ’gap’ mellem udbud og efterspørgsel har flere dimensioner.
Den ene er den, som alle sundhedssystemer kæmper med: misforholdet mellem på den ene side ressourcerne og kapaciteten i sundhedsvæsenet og på den anden side det behov, der er for omsorg og behandling i samfundet.
Det handler blandt andet om, at folk både lever længere, og at mange lever længe som multisyge. Det er således heller ikke kun et spørgsmål om ressourcer. Eksempelvis har multisyge patienter ofte forløb, hvor mange forskellige behandlere får behov for at arbejde tæt sammen. Derudover kommer der hele tiden nye og mere specialiserede præparater og behandlingsformer til, som kan være krævende for sundhedsvæsenet at implementere.
Men der er også en anden dimension: ændrede forventninger.
”Borgerne forventer en service af det offentlige sundhedsvæsen, som minder om den, de oplever på andre områder, hvor man kommer dem i møde og tilbyder en individualiseret service, der hænger godt sammen og bare fungerer. Samtidig er der internt i systemet mange læger og sygeplejersker, der er utålmodige efter at ibrugtage nye teknologier, som de forventer kan forbedre deres behandling eller frigøre tid til patientkontakt,” siger Thor Hvidbak.
Digitalisering tilbyder både greb til at flytte klinikerne tættere på kerneopgaven og til at skabe en mere sammenhængende serviceoplevelse for borgerne.
”Digitalisering kan bidrage til, at læger og sygeplejersker i højere grad kan fokusere på de mere fagligt krævende og patientnære opgaver. Det er i dag et frustrerende paradoks, at vores dygtige og specialiserede klinikere på den ene side er en meget knap ressource, og at de på den anden side bruger en væsentlig del af deres tid på opgaver, som slet ikke kræver deres specialisering,” siger Thor Hvidbak.
Digitalisering kan også være en del af løsningen til den mere sammensatte problemstilling omkring, at borgerne i dag forventer en anden type service. Som med al god digitalisering er teknologien dog kun én brik i en vellykket forandring.
”Digitalisering kan forbinde ting på tværs af funktioner, og den kan gennem virtualiteten få ting til at fremstå både nærværende og sammenhængende. Men så længe vi har et sundhedsvæsen, der er lagt an på fysisk fremmøde, vil digitaliseringen have et uforløst potentiale. Den grundlæggende service- og kontaktmodel skal gentænkes, og her er det ikke nok med et videolink til hospitalsafdelingen eller den praktiserende læge – det er hverken bæredygtigt eller transformativt bare at sætte strøm til en analog model,” siger Thor Hvidbak.
Det er samtidig vigtigt at undgå, at digitaliseringen forstærker uligheden i sundhed. Man taler i dag om en øget digital ulighed i sundhed, hvor de borgere, som har mest brug for hjælp, ofte er dem, der har sværest ved at få værdi af de digitale muligheder. Samtidig er markedet for private sundhedsforsikringer i fremvækst. Disse tendenser kommer oveni det allerede velkendte billede med, at de ressourcestærke har lettest ved at navigere i sundhedsvæsenet.
”Hvis vi skal bevare det offentlige sundhedsvæsens legitimitet, bliver det afgørende, at en kommende reform har overbevisende svar på, hvordan vi modvirker de udviklingstræk, der alle peger mod øget ulighed i sundhed, herunder øget digital ulighed,” siger Thor Hvidbak.
Tidligt digitaliseret – på godt og ondt
Danmark er blandt de førende lande i verden, når det kommer til digitalisering af den offentlige sektor.
”Vi står på en bund af høj digital parathed og en velbefæstet tradition for samarbejde og tillid til myndighederne. Det stiller os gunstigt for den igangværende omstilling, hvor sundhed og omsorg bevæger sig mere og mere ud over sektorens egne grænser og dermed kræver et bredere samspil mellem både aktører og datakilder,” fortæller Thor Hvidbak.
Det har dog både fordele og ulemper at have været tidligt med på digitaliseringsvognen.
”Vi er på godt og ondt et meget tidligt digitaliseret land. Det gode er, at vi i dag har nogle veludviklede ting, der er afprøvet og fungerer. Det dårlige er, at vi nogle gange har bygget ting på måder, som er langt fra, hvordan vi ville gøre i dag,” siger Thor Hvidbak.
Som eksempel på en skyggeside peger Thor Hvidbak på dataudvekslingen mellem de tre sektorer i det danske sundhedsvæsen: de praktiserende læger, hospitalerne og det kommunale sundhedsvæsen.
”Som en lægeuddannet kollega engang sagde til mig: Den måde, man sender data frem og tilbage mellem sektorerne på, er dybest set en fax, der er sat strøm til. Det er kun i begrænset grad interfaces med direkte dataudveksling. I stedet sender man udvalgte oplysninger frem og tilbage – ofte med en forsinkelse, der forplanter sig til en forsinkelse i borgerens forløb,” siger Thor Hvidbak.
Problemstillingen omkring datasiloer bliver yderligere kompliceret af det stigende antal private aktører, der ligger inde med hvert sit fragment af borgerens helbredsdata.
”Idéen om, at de data, som hospitalet selv har i en borgers patientjournal, er den vigtigste kilde i forhold til at kunne forudsige borgerens fremtidige sundhedssituation, må i stigende grad korrigeres. Med bevægelsen mod et øget fokus på forebyggelse – og i øvrigt de sidste mange års fokus på at flytte aktivitet væk fra hospitalerne – får ikke alene de kommunale sundheds- og omsorgsdata en større betydning, men også ’det fjerde ben’ af borgergenererede data: Data, der kan ligge i apps, wearables og lignende,” siger Thor Hvidbak.
Et rum for eksperimenter
I en tværeuropæisk undersøgelse foretaget af Deloitte i 2020 giver danske læger og sygeplejersker udtryk for, at deres organisationer er meget digitaliseringsparate. Men de giver også udtryk for, at det er en udfordring at navigere i det voksende udbud af teknologiske løsninger.
Læs Deloittes rapport Digital transformation: Shaping the future of European healthcare
”På sin vis er det opløftende, at klinikerne fremhæver det at identificere de rigtige teknologier som en af de største barrierer. Det er jo et løsbart problem, som endda ikke nødvendigvis kræver ny økonomi. Det handler om bedre forankring og strukturering af metoderne til screening og teknologivurdering, samt hvordan man arbejder med teknologioptagelse og innovation i sin organisation,” siger Thor Hvidbak.
De enkelte afdelinger har hverken tiden eller metoderne til løbende at sammenligne de forskellige løsninger, de bliver tilbudt.
”Der er stadig et underskud på systematisk og fagligt velfunderet rådgivning om nye teknologier. Man risikerer at bruge for mange forgæves ressourcer på noget, der hverken er egnet eller modent, eller omvendt for tidligt at opgive noget, der kunne gøre en forskel,” siger Thor Hvidbak.
Reel innovation handler dog om mere end at identificere og implementere allerede eksisterende teknologier.
”Der er behov for at skabe et rum, hvor klinikere og teknikere sammen kan eksperimentere, og hvor man har fokus på samspillet mellem arbejdsgange og teknologi. Men det er en kæmpe udfordring at skabe sådan et rum i et sundhedsvæsen, der i mange år har været pisket til at effektivisere,” siger Thor Hvidbak.
I takt med den teknologiske udvikling sker der også et skift i roller og deres indhold.
”Vi ser mange steder, at teknologi og forretning bliver svære at skille ad. Teknologien bliver en fuldstændig integreret del af at arbejde med sundhed, og dette stiller nye krav til klinikerne. Samtidig opstår der helt nye roller, der kan være med til at navigere i noget af al teknologien,” siger Jesper Kamstrup-Holm.
I Deloittes undersøgelse bliver adgangen til data også fremhævet som en barriere for den digitale omstilling.
”Nogle gange bliver teknologien nødt til at gå en lille smule foran. For eksempel ved at demonstrere værdien af nye tilgange, så der bliver et push, hvor man også juridisk må tage aktivt stilling. Juraen skal selvfølgelig holdes i hævd og beskytte folk, ikke mindst når vi taler om noget så følsomt som sundhedsdata,” siger Jesper Kamstrup-Holm.
Den vigtige digitale efteruddannelse
Den digitale omstilling handler dog ikke kun om teknologi.
”Det er vigtigt at have fokus på, hvordan man får medudviklet alle dem, der hver dag lever og ånder for sektoren – at støtte de mennesker, der skal være med på rejsen,” siger Jesper Kamstrup-Holm.
Det handler blandt andet om, at læger og sygeplejersker mere systematisk får opbygget kompetencer i forhold til at arbejde med de nye løsninger og systemer. Hvor Danmark på de fleste områder ligger i spidsen i forhold til digitalisering, ligger Danmark i Deloittes undersøgelse ”kun” lidt over middel, når det kommer til digital træning og efteruddannelse.
”Nye læger og sygeplejersker skal trænes i de teknologiske redskaber, de skal bruge, og ikke i redskaber, der er fortid. Men det er ikke nok at lægge digitale komponenter ind i uddannelserne. De er jo i feltet i 30-40 år, så man skal også have fat i dem, der er i gang. Det gør man alt for lidt,” siger Jesper Kamstrup-Holm.
I blandt andet England har der længe været et stort politisk fokus på efteruddannelse. Her har man gennem scenarieanalyse forsøgt at fremskrive sundhedsvæsenets forskellige roller. Ud fra dette har man etableret et digitalt akademi for efteruddannelse med en række forskellige moduler, blandt andet med fokus på innovation og data/analyse.
”Der er behov for, at den næste strategi og reform har et markant fokus på digital efteruddannelse,” siger Thor Hvidbak.
På akademiet er der også et modul om digital ledelse. Der er dog også en anden form for ledelse, som man i stigende grad skal til at mestre i sundhedsvæsenet, nemlig netværksledelse. En sådan horisontal ledelsesstil har vi i Danmark set udfolde sig under coronakrisen, hvor man i højere grad end normalt har været tvunget til at samarbejde på tværs af de eksisterende hierarkier.
COVID-19: Brug læringer til at forme den fremtidige model for sundhedsvæsenet
En ny sundhedsreform har været på trapperne i mange år.
”Det er vigtigt, at vi med den kommende reform tænker ud af de eksisterende strukturer og i stedet fokuserer på, hvad det er for et sæt af problemer, vi skal løse, og hvilken slags service, vi skal orkestrere rundt om borgeren. Vi skal sætte parentes om den organisation og arbejdsdeling, vi har lige nu, så vi ikke er for meget fanget af det,” siger Thor Hvidbak.
COVID-19 har været en tryktest uden lige for det danske sundhedsvæsen. Resultaterne er opløftende. Regionerne og kommunerne har udviklet et meget effektivt samarbejde, og vi har hurtigt fået teknologien på plads.
”Vi står på mange områder på et stærkt teknologisk fundament, og vi har formået at binde hele landet godt sammen,” siger Jesper Kamstrup-Holm. Han fortsætter:
”Grunden til, at vi er så gode i Danmark på vaccinationsområdet, er, at vi havde infrastrukturen. Vi havde blandt andet et vaccinationsregister, der dækkede hele landet, og som bare behøvede en smule tweak. I mange andre lande sidder man og bygger det febrilsk nu. Der er mange ting, som vi har investeret i over de sidste mange år, som begynder at være teknologisk modne, og som kan være med til at muliggøre det, vi gerne vil.”
Jesper Kamstrup-Holm peger på videokonsultationer som eksempel. Det har man arbejdet med i mange år, men det var COVID-19, der gav det sidste skub og fik det rigtig i gang.
Læringerne fra COVID-19 bør i den grad bruges til at forme den fremtidige servicemodel for det danske sundhedsvæsen, mener Jesper Kamstrup-Holm.
”Krisen har givet en masse gode erfaringer og vist nye veje. Lad os bruge den indsigt, når vi skal til at tænke på noget mere ’steady state’. Lad os nu bruge erfaringerne fra COVID-19 til at formulere den fælles fremtid, vi sammen skal skabe.”
