Health tech i borgerens hjem er vejen frem. I hvert fald for nogen.

Borgere og patienter er ikke ens og har ikke de samme forudsætninger for at anvende health tech i eget hjem. Samtidig kræver et mere nært sundhedsvæsen med borgerens hjem som centrum en ny og anderledes adgang til støtte, tilgængelighed og kontaktbarhed, som det eksisterende ’patient-kommer-til-matrikel’-baserede sundhedsvæsen ikke er gearet til.

Forventningerne er med rette store

Der er store forhåbninger knyttet til en mere udbredt anvendelse af health tech i borgerens nærmiljø: i hjemmet og på/i kroppen. Udviklingen på området kan yde et væsentligt bidrag til at løse de ressource­mæssige udfordringer i sundhedsvæsenet.

I et bredere perspektiv vil den borgernære teknologi også blive en væsentlig ingrediens i den igangværende omstilling til et mere distribueret – nært – og mindre matrikel-baseret sundhedsvæsen, hvor man endelig gør alvor af de sidste mange års skåltaler om at sætte borgeren i centrum.

Health tech i borgerens hjem muliggør grundlæggende en mere kontinuerlig måling og monitorering af sundhedssituation og sygdomsbillede i dagligdagen. Potentialet er dels et mere præcist billede end ved de ambulante besøgs enkelt­stående målinger, og dels et markant billigere alternativ end ved indlæg­gelser fokuseret på observation.

Det åbner et vindue til hele forebyggelsesområdet, hvor borgeren understøttes af selvskabte data og i langt højere grad kan fortsætte sit liv på egne præmisser. Ikke mindst fordi de genererede data giver mulighed for at opdage og agere på bevægelser i sygdoms­billedet tidligere end ved den traditionelle matrikelbesøgs-baserede model. Og kan man opspore forværringer tidligere, kan man bedre forebygge gennem mindre indgribende indsatser og således spare patienten for potentielle gener ved indlæggelser og for alvorligere udvikling i sygdomsforløbet.

Der er derfor ingen tvivl om, at health tech bliver en integreret del af fremtidens sundhedsvæsen. Og skønt løsningerne vil distribueres til bestemte patientgrupper, er det på ingen måde realistisk, at sundhedsvæsenet kommer til at udbyde alle de løsninger, som borgerne vil anvende. For udbredelsen og anvendelsen er svær at styre, da den i mindst lige så høj grad drives af både borgerne selv, når de køber digital teknologi og udstyr, og af globale kommercielle aktører, når de tilbyder en stadigt større vifte af løsninger med mobiltelefoner og apps som omdrejningspunkt.

Lutter gevinster eller grund til panderynker?

Som med så meget andet teknologi kommer de ønskede effekter ikke af sig selv. Og gransker man situationen nøje, er det da også til at få øje på flere mulige uønskede effekter.

Et sikkert udkomme af udbredelse af health tech er flere data. Mange flere data. Hvorvidt denne effekt er positiv eller negativ afhænger af, hvordan data anvendes og bringes i spil. Udsving i data er ikke lette at fortolke, og bagsiden er derfor flere anledninger til bekymring hos borgeren og potentielt flere henven­delser til sundhedsvæsenet. Herunder en risiko for flere unødvendige henvendelser fra ressourcestærke, teknologibegejstrede borgere.

Med health tech foreligger altså nye opgaver i forhold til gennemgang og tolkning af data blandt sundhedsvæsenets personale. Men er de gearet til det, eller kommer de til at drukne i data, i en slags ’data water boarding’? Og render vi ind i overdiagnostik, overbehandling og tilfældighedsfund?

Fra et teknisk standpunkt kunne man også bekymre sig om datakvalitet, formater og usikkerhed om målingernes kontekst – herunder om sundhedsvæsenet overhovedet er i stand til mere systematisk at læse og fortolke data fra udstyr, som er anskaffet på borgerens eget initiativ.

En anden type bekymring knytter sig til, hvorvidt teknologien bidrager til eller fastholder ulighed i borgersundhed. Brugen af health tech stiller visse krav til borgeren, da man skal foretage handlinger på bestemte måder indenfor givne tidsrum eller med en vis frekvens. Det vil for mange givetvis være ret ligetil, og vil for nogle udsatte grupper sågar også kunne give tryghed og tilgængelighed. Men for dele af befolkningen vil det omvendt ikke være ligetil.

Hvordan får health tech den ønskede effekt?

Health tech er en løftestang, som kan yde et væsentligt bidrag til at reducere sundhedsvæsenets ressourceproblemer.

Derfor SKAL initiativet lykkes.

For at initiativet kan lykkes, bør det overordnede afsæt derfor indeholde:

1. Et klart fagligt dokumenteret grundlag for monitorering og behandling i borgerens hjem

I forhold til denne første del vil vi pege på tre særlige opmærksomhedspunkter:

  • Opnåelig outcome, kvalitet, patientsikkerhed mv. skal klarlægges i afprøvningsforløb. Nye løsningers kvalitet og anvendelighed bør tage udgangspunkt i, hvordan de fungerer i den faktiske virkelighed.
  • Rammer og muligheder for skalering af nye løsninger skal testes under forudsætninger, som er ’normale og gennemsnitlige’ – og ikke ud fra de særlige vilkår, som kan være til stede i pilotprojekter, hvor der er ekstra ressourcer, overhyppighed af ildsjæle og måske også en vis selektion af borgere.
  • For at skaleringsbeslutninger kan ske på oplyst grundlag, skal der skabes et reelt billede af nettoeffekt på tværs af aktører – både så det er tydeligt, hvor der opstår nye aktiviteter, og hvor der kommer færre og/eller ændrede aktiviteter.
2. Et end-to-end service design af samlede løsninger for de patientgrupper, som er i fokus.

I forhold til denne anden del vil vi pege på følgende særlige opmærksomhedspunkter:

  • Borgere og patienter er ikke ens og har ikke de samme forudsætninger for at indgå i forløbsmodeller baseret på health tech i eget hjem. Segmentering af målgrupper ud fra andre faktorer end de kliniske er derfor relevante.
  • Tilrettelæggelse af organisering skal ske ud fra, at borgerens hjem er centrum. Dette kræver en ny og anderledes adgang til støtte, tilgængelighed og kontaktbarhed, som det eksisterende ’patient-kommer-til-matrikel’-baserede sundhedsvæsen ikke er gearet til.
  • Omsætning af datastrøm til information, der kan handles på, skal være på plads inden skalering. Det kræver kapacitet og tid til udvikling og dokumentation af algoritmer, hvis de ikke allerede findes. Varetagelsen af dette vil givetvis med fordel kunne ske centralt (landsplan eller regionalt).
  • Den løbende formidling af bearbejdede data til borgeren skal også være på plads i sammenhæng med en afklaring af, i hvilken grad og på hvilken måde borgeren selv kan agere på disse efter passende forudgående patientuddannelse.
  • Der kan med fordel fastlægges bedre rammer for distribueret adgang til supplerende diagnostik, som ikke kan dækkes af datafangst i borgerens hjem. Dette kan være i regi af eksisterende enheder, f.eks. almen praksis, sundhedscentre, sygeplejeklinikker, apoteker mv.
  • For at sikre sammenhæng og effektive forløb vil der skulle fastlægges formidling af kondenseret og fortolket dataoverblik til de matrikelbaserede dele af sundhedsvæsenet, så disse kan agere med afsæt i de allerede genererede data, når dette er relevant.

 

Forhåbninger til den videre udbredelse

Afslutningsvis vil vi fremhæve to forhåbninger til den videre udbredelse af health tech i borgerens hjem, som vi ser som centrale, hvis denne udvikling – også – skal understøtte et fortsat sammenhængende sundhedsvæsen med rimeligt lige adgang til sundhedstilbud.

For det første skal der være fokus på en afhjælpning af ressourceudfordringerne i dele af den danske geografi, så den ulige tilgængelighed af ressourcer får mindre betydning. Det fordrer, at tilgængelighed gøres mere digital og løsrevet fra ressourcernes placering. Det betyder også, at udbredelsen af health tech ikke bare kan kobles 1:1 til sundhedsvæsenets nuværende opbygning. Det kræver nytænkning af forretningsmodellen.

For det andet skal der fokus på, hvordan denne udvikling giver plads til de svage og multisyge patienter, som på forskellig vis er ramt af ulighed i sundhed. Udbredelse af health tech til borgerens hjem kan nok i nogen grad være en direkte løsning. Men det handler i høj grad også om at skabe rum til de svage og multisyge patienter i det distribuerede og nære sundhedsvæsen ved at bruge health tech (og andre greb) til at få andre mere ressourcestærke grupper til at være mere selvhjulpne og dermed fylde mindre.

Udviklingen af området og realiseringen af potentialerne er langt fra på plads. Men vi er måske ved at nærme os afslutningen af den indledende læringsrejse, så vi kan bevæge os ind i en mere målrettet udbredelse og skalering.

 

Af Thor Hvidbak, senior manager og Allan Kirk, director i Deloitte.