Velfærdsstaten skaber sammenhængskraft og er en grundpille i dansk økonomi. Men den står overfor udfordringer, og finansieringen er under pres. Så hvordan sikrer vi vores fremtid?
I den fjerde rapport fra Kraka og Deloitte undersøger vi, om det er muligt at opretholde den offentlige sektor og velfærdsstaten som grundpiller i dansk økonomi frem mod 2040. Det gør vi med afsæt i helt ny forskning om de udfordringer, det danske samfund står overfor. Selvom vi er det land i OECD, der bruger den næststørste andel af vores BNP på offentlig service, daler tilliden til velfærdsstaten og den opfattede kvalitet. Samtidig er uligheden begyndt at stige, og den lave produktivitetsvækst inden for offentlig service betyder, at finansieringen af velfærdsstaten er under pres. Spørgsmålet, der presser sig på, er derfor: Hvordan bør velfærdsstaten udvikle sig fremover? Den debat forsøger vi at bidrage til med denne rapport – som du kan hente her:
Den fjerde rapport ser på fremtiden for den danske velfærdsstat og den danske model. Den zoomer ind på rammevilkår for erhvervslivet og samarbejde mellem den offentlige og private sektor.
– Peter Mogensen, direktør i tænketanken Kraka
Tag et smugkig på resultaterne
Rapporten blev lanceret fredag d. 6. september ved en konference i Deloitte, hvor det også blev offentliggjort, at SGN-samarbejdet mellem Kraka og Deloitte er forlænget yderligere to år.
Her er et par af de konklusioner, du finder i rapporten:
- Lav tillid til velfærdsstaten: Danskerne svarer, at de har lav tillid til velfærdsstatens evne til at tage vare på dem, hvis de skulle få svært ved at klare sig selv. Tilliden er lavere end for ti år siden, og næsten to-tredjedele af de adspurgte forventer, at velfærdsstaten vil være dårligere til dette om ti år end i dag. Danskerne er med andre ord bekymrede for velfærdsstatens fremtid.
- Rekrutteringsproblem: På visse områder er den offentlige produktion af serviceydelser truet af rekrutteringsudfordringer, blandt andet i folkeskolen, hvor man har svært ved at tiltrække og fastholde de dygtigste. Samlet set er den offentlige sektor dog ligeså god til at rekruttere dygtige nyansatte som den private sektor. Faktisk tyder det på, at den offentlige sektor er blevet bedre til at fastholde de dygtigste medarbejdere.
- Gode rammer for erhvervslivet: Danmark er placeret i toppen i internationale sammenligninger af erhvervslivets rammevilkår. Det skyldes blandt andet en højtkvalificeret arbejdsstyrke, et sundt makroøkonomisk klima og velfungerende offentlige institutioner. Undersøgelsen peger dog også på områder, som Danmark kan forbedre – set med virksomhedernes øjne. Det gælder f.eks. omfanget af offentlig regulering, miljøet for opstart af nye virksomheder og udfordringer med at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Velfærdsstaten lever af gode rammevilkår. Hvis der sker nedbrydninger af rammevilkårene, vil det i sidste ende ramme kvaliteten af velfærdsstaten.
– Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi
- Ledelse: Ansatte i den offentlige og den private sektor bedømmer deres ledelse og deres arbejdsplads forholdsvis ens. Det gælder bedømmelse af kollegerne, af nærmeste leder, af lederens fokus på arbejdsmiljø og kunder/brugere samt overordnet tilfredshed med jobbet. Bedømmelsen af topledelsen er lidt dårligere i den offentlige sektor. Offentligt ansatte er også mere negative i deres bedømmelse af, om der er tid nok til at udføre arbejdsopgaverne.
Du finder de tidligere rapporter fra Small Great Nation-initiativet her.
