Mød Deloitte på Folkemødet

Jens Refsgaard Iversen
Deloitte

Tid: Torsdag 15. juni kl 13.15
Afgang: Lufthavnens parkeringsplads, Søndre Landevej 2
Varighed: Ca. 30 minutter.

Deloitte quizzer på Folkebussen
Dansk Erhverv og Deloitte giver Folkemødegæsterne den bedste start på Folkemødet med en underholdende og ganske gratis bustur mellem lufthavnen og Allinge torsdag 15. juni kl. 13.15.

På turen vil Deloitte være vært for en quiz, som tester passagerernes viden om FN’s verdensmål.  I år sætter Deloitte nemlig særligt fokus på blandt andet de 17 verdensmål, samt hvordan offentlige myndigheder kan spille en rolle i opfyldelse af målene.

Dansk Erhvervs Folkebus kører i øvrigt i pendulfart mellem lufthavnen og Allinge torsdag, fredag og lørdag.

Tid: Torsdag den 15. juni 16:30 - 17:30
Sted: L5 Akademikernes Hus - Kirkepladsen
Moderator: Lars Kirdan, Director, Deloitte

Deltagere:
Stefan Hermann, Rektor, Metropol.
Nils Wang, Kontreadmiral, Forsvarsakademiet.
Lisa Herold Ferbing, Formand, Djøf.
Lone Lyrskov, Kommunaldirektør, Silkeborg Kommune.
Jens Erik Kristensen, Lektor, Århus Universitet

Dannelse og uddannelse: Et globalt generationsperspektiv
Hvordan ser det moderne dannelsesbegreb ud, og går det stadig hånd i hånd med uddannelsessystemet?

Det er en hæderkronet tradition i det danske uddannelsessystem, at dannelse og uddannelse går hånd i hånd. Dannelse lærer de unge mennesker at begå sig som borgere i et samfund, mens uddannelse giver dem viden, kompetencer og færdigheder til at begå sig på arbejdsmarkedet. På samme tid understøtter dannelseselementerne uddannelseselementerne og vice versa.

Men hvordan ser et moderne dannelsesbegreb ud anno 2017 og går det stadig hånd i hånd med den måde vi uddanner på? Er der behov for at gentænke samspillet i lyset af globalisering med øget international konkurrence og samarbejde, ændrede samfunds- og arbejdsmarkedsstrukturer og digitalisering med sociale medier?

Læs mere her 

Tid: Fredag den 16. juni 13:30 - 14:30
Sted: B11 Forsvaret - Nordlandspladsen
Moderator: Morten Arleth Skov, Seniorkonsulent, DEA - Tænketanken

Deltagere:
Finn Borch Andersen, Direktør, PET.
Jens Rigsmose, Chef, Institut for Militære Operationer.
Lars Kirdan, Director, Deloitte.
Ingo Østerskov, Rektor, Københavns Erhvervsakademi.
Tomas Therkildsen, Administrerende direktør, Djøf.

Ulven kommer: Kognitive systemer og dit job
Hvordan efterlader nye disruptive teknologier, robotter og AI fremtidens arbejdsmarked i Danmark?

Vi har alle hørt kaldet. Igen og igen: Robotter, AI og disruptive teknologier kommer. Vil det føre til ny, teknologisk arbejdsløshed? Kommer ulven faktisk denne gang? Politikere, forskere, forretningsudviklere og ikke mindst kæmpestore IT-udviklingsmiljøer beskæftiger sig alle intensivt med forholdet mellem ny teknologi og samfundets vante rammer. Der foregår et globalt kapløb om at omstille sig og komme først med nye løsninger.

Vær med på Folkemødet, når Tænketanken DEA, Deloitte og Forsvarsakademiet inviterer til debat om, hvor de nye teknologier efterlader lille Danmark. Vi bringer store ord og dystre udsigter ned på jorden og beskæftiger os konkret med fremtidens arbejdsmarked. Hvordan skal mennesker arbejde sammen med kognitive systemer på fremtidens arbejdsmarked, og hvordan skal vi som samfund og som enkeltpersoner omstille os?

Læs mere her

Tid: Fredag den 16. juni 15:00 - 16:00
Sted: L11 Galleri Klejn – Kirkepladsen
Moderator: Magnus Balslev Jensen, Seniorkonsulent, DEA - Tænketanken

Deltagere: 
Rune Heiberg Hansen, Områdechef, Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Peter Lauritsen, Professor i overvågning, Aarhus Universitet.
Karen Melchior, Radikale Venstre.
Bjarne Graabech Sørensen, Prorektor, Syddansk Universitet.
Carsten Jørgensen, Partner, Deloitte.

Big Data + Uddannelse: Mellem etik og fabelagtige muligheder
Big data giver helt nye muligheder for styring af unikke uddannelsesforløb. Men hvor går grænsen?

Uddannelsesinstitutionerne sidder allerede i dag på en stor mængde data om de studerende og deres uddannelsesforløb. Efterhånden som teknologien udvikler sig, åbner der sig en verden af muligheder for at drive uddannelser igennem fx særligt skræddersyede vejledningsforløb til studerende eller dybdegående frafaldsanalyser.

Kom og debattér med, når Tænketanken DEA og Deloitte stiller skarpt på ét af de allerstørste spørgsmål for fremtidens uddannelsesstyring: Hvor langt kan vi gå i datadreven styring af den enkelte studerendes uddannelsesforløb? Hvor går grænsen mellem utrolige muligheder og individers privatliv – mellem futurisme og Big Brother?

Læs mere her

Tid: Lørdag den 17. juni fra kl. 12-13
Sted: Dansk Erhvervs telt (G6)
Moderator: Kresten Schultz Jørgensen, founder og managing partner, LEAD Agency

Deltagere:
Lars Frelle-Petersen, direktør, Digitaliseringsstyrelsen
Jesper Højberg, partner og bestyrelsesformand, Nextwork
Carsten Jørgensen, partner, Deloitte
Helle Huss, executive vice president, KMD

Fremtidens rådgivning – er gode råd dyre?
Dansk Erhverv sætter fokus på fremtidens rådgivere med en debat om værdien af rådgivning og leverancer til det offentlige.

Lørdag sætter Dansk Erhverv fokus på fremtidens rådgivere og leverandører under overskriften Fremtidens rådgivning – er gode råd dyre? Kresten Schultz Jørgensen vil være moderator for en debat om værdien af rådgivning/leverancer til det offentlige som kunde.

Debatten vil omhandle to temaer, hvoraf det første er private rådgivere, der leverer faglig viden til den offentlige sektor. Hvad er det egentlig disse rådgivere kan, og hvordan sikrer den offentlige indkøber, at man får det, man ønsker? Derefter debatterer panelet, om embedsmænd overvurderer den legitimitet og politisk armslængde, som private rådgivere kan give. Er det overhovedet rådgiverens og leverandørens rolle at sikre disse, og hvor går grænsen for, hvad man kan lade rådgiveren og leverandøren stå på mål for?