Helsinki vil fjerne behovet for privatbilisme inden 2025

William D. Eggers
Stephen Arnold

Helsinki har et ambitiøst mål: Byen planlægger at afskaffe behovet for privatbilisme inden 2025. Idéen er at kombinere offentlige og private trafikselskaber, så byens indbyggere kan sammensætte den hurtigste og billigste transportmåde. “Det er byens rolle at fremme udviklingen af dette marked,” forklarer Sonja Heikkilä, som er transportingeniør i Helsinkis kommunalstyre.

Busruterne skal være dynamiske, så de til enhver tid kan ændres efter behov. Fra planlægning til betaling skal alle elementer i systemet være tilgængelige via mobile enheder. Byens indbyggere skal kunne bruge deres telefon til at arrangere samkørsel, bus-on-demand, automatiserede biler, specialtransport for børn eller traditionelle, offentlige transportmidler. De skal kunne købe ‘mobilitetspakker’ fra private udbydere, der giver dem en række muligheder alt efter vejrforhold, tidspunkt på dagen og behov.

Det er tanken at tage et helt igennem fysisk transportsystem, der er udviklet til biler, veje, broer, metroer og busser, og vende op og ned på det, så det bliver baseret på individuel, digital mobilitet – og vil kunne transportere den enkelte rejsende fra A til B så hurtigt og effektivt som muligt. Helsinkis ambitiøse vision afspejler et meget større fænomen: En spændende, ny æra inden for smart mobilitet, der er baseret på banebrydende teknologisk innovation. Pendlere behøver ikke længere eje en bil for at have en bil til rådighed. De behøver ikke arrangere samkørsel i forvejen. De behøver ikke vente på at få kørelejlighed hjem, når det regner, og de ikke kan få fat i en taxi. Samtidig er bilproducenterne i gang med at udvikle næste generation af tilkoblede og selvstyrende biler, der kan give bedre trafikafvikling og -sikkerhed. Men de producerer ikke længere kun produkter – de investerer også i en lang række nye mobilitetsservices: Alt fra delebilordninger og udlejningsservices til multimodale rejseplanlægnings-apps.

I vores moderne digitale tidsalder handler transport efterhånden i lige så høj grad om bits og bytes som om veje og broer. Sensorstyret dynamisk prisfastsættelse, sociale transport-apps, fælles transportmodeller via mobilen, såsom samkørsel og delebilordninger – alt kan være med til at forhindre trafikpropper i de største bykorridorer.

Førerløse busser og tilkoblede biler bliver også mere og mere realisable transportmuligheder. Googles førerløse biler har allerede kørt mere end én million miles i selvstyrende tilstand, og virksomheden udfører pilot- og testprogrammer med små vognparker af 100 % selvstyrende biler i Mountain View, Californien, og Austin, Texas i USA.

Alle disse tiltag repræsenterer både muligheder og udfordringer for de transportorganisationer, der holder fast ved den fysiske infrastruktur. Det er mange myndigheder rigtig gode til. Men i en ny verden af smart transport, hvor der er fokus på individuel adfærd, fleksibilitet og digitale apps fra mange forskellige kilder, kan de være nødt til at påtage sig en helt anderledes og mere alsidig rolle.

Byplanlæggere forsøger at finde frem til, hvordan det moderne digitale mobilitetsøkosystem kan være med til at fremme den offentlige politiks mål om at reducere trængslen på vejene. Disse politikker kan også give yderligere fordele i form af færre trafikulykker, bedre luftkvalitet og mindre behov for parkeringspladser. Og alligevel udnyttes disse fordele stort set ikke i dag, fordi de innovative transportforretningsmodeller har det med at operere i siloer.

Det, der er behov for, er en enhed, som kan integrere alle disse forskellige transportaktører og -innovationer. Det er mest logisk, at transportmyndighederne påtager sig denne udfordring. Ved at være dem, der integrerer tiltagene, kan de undersøge mulighederne for partnerskaber, der kan øge delebilordningsselskabernes muligheder for at fremme målet om at opnå mere samkørsel og reducere trafikken. Eller de kan støtte delebilordninger som en del af en langsigtet strategi, der skal skabe større offentlig opmærksomhed om de multimodale muligheder. De kan endda forsøge at få flere mennesker til at cykle eller støtte forskning inden for og testning af selvstyrende biler gennem offentlige-private partnerskaber som f.eks. Mcity i Ann Arbor, Michigan i USA, der leverer en platform til testning af selvstyrende biler (og funktioner).

Transport er langt fra det eneste offentlige sektorområde, der vil kunne nyde godt af, at myndighederne fungerer som en mere integrerende aktør inden for innovative, digitale modeller og services og i mindre grad som en direkte leverandør. I en tid, hvor der sker voldsomme forandringer, vil denne integrerende funktion gøre det muligt for myndigheder at udnytte de nyeste og vigtigste digitale fremskridt. Det er en meget bedre måde for myndigheder at varetage borgernes behov på, end hvis de ustandselig halter bagefter og forsøger at kopiere innovationerne internt.

William D. Eggers har ansvar for forsknings- og tankeledelse i Deloittes offentlige sektorpraksis. Han er forfatter til ni bøger. Dette uddrag er fra hans seneste bog Delivering on Digital: The Innovators and Technologies That Are Transforming Government og er trykt med tilladelse fra RosettaBooks.