Tænk, hvis man havde vidst præcis, hvor den frygtede Zikavirus ville sprede sig fra – og ikke mindst hvornår. Eller hvad med Ebolavirusen, der for få år siden hærgede i det vestlige Afrika? Så havde myndighederne haft mulighed for at forberede sig og reagere langt hurtigere og mere effektivt, da virussen gik i udbrud. Tusinder af menneskeliv kunne være reddet.
Scenariet lyder måske en kende urealistisk, men ikke hvis man forhører sig hos den lille Silicon Valley-virksomhed AIME, der står for Artificial Intellgence in Medical Epidemiology.
Med udgangspunkt i flere års forskning i sygdomsepidemier, har folkene bag AIME udviklet et computerprogram – en slags kunstig intelligens – der kan beregne sandsynligheden for, at et udbrud af den myggespredte virus dengue-feber vil ske i et givent område helt op til tre måneder, inden det rent faktisk sker.
Programmet kombinerer dyb viden om epidemier med enorme mængder af data om alt lige fra tidligere udbrud i området, befolkningstæthed, vindforhold og regnmængde til, hvordan huse er opført og i hvilke materialer. Ved brug af komplekse algoritmer, det man på dansk kalder maskinlæring, tager programmet højde for de mange input og udregner sandsynligheden for et udbrud i et givent område inden for en radius på 400 meter. Præcisionen har indtil videre været på over 85%.
Myndigheder skal være proaktive
AIME har gang i et pilotprojekt med de filippinske myndigheder, og da Public Perspectives får forbindelse til de to grundlæggere, Rainier Mallol og Dhesi Raja, befinder de sig i Rio, hvor de skal introducere programmet for de brasilianske myndigheder.
Det er nemlig altafgørende, at myndighederne vil samarbejde, så AIME kan få adgang til de datasæt, som skal til for at programmet kan fungere. Eksempelvis er det meningen, at sundhedspersonalet selv går ind og rapporterer om sygdomstilfælde, så algoritmen hele tiden blive korrigeret og dermed mere præcis.
”I dag går der for længe, inden myndighederne reagerer på et udbrud. Det så vi med SARS-udbruddet i Kina og Ebola-udbruddet i Vestafrika, hvor vi ikke var klar, før udbruddet var i gang. Det, vi forsøger, er, at ændre myndighedernes respons fra at være reaktiv til at være proaktiv og dermed forebyggende. Vi vil være i stand til at informere myndighederne, så de er klar til worst case-scenario,” siger han.
Myndighederne har mange data, men de ved ikke, hvordan de skal bruge dem.
”Myndighederne har mange data, men de ved ikke, hvordan de skal bruge dem,” konstaterer Rainier Mallol, der er computeringeniør og som mødte sin makker Dhesi Raja, der har en doktorgrad i epidemiologi, på NASAs research park i Silicon Valley. De stiftede AIME i 2008. Herunder kan du se en kort video om virksomheden:
Dhesi Raja kommer fra Malaysia, hvor dengue-feber, der årligt inficerer 400 millioner mennesker og slår 20.000 ihjel på verdensplan, er en konstant plage. Derfor var det oplagt, at kigge på den sygdom som den første. AIMEs ønske er intet mindre end at ”revolutionere folkesundheden”.
Næste skridt: hiv og ebola
Helt fra begyndelsen er AIME sat i verden for at hjælpe alle de millioner af mennesker, som ikke er beskyttet tilstrækkeligt, når epidemier hærger.
”Som vi alle ved, handler folkesundhed om social retfærdighed. Hvis ikke vi gør noget, så vil alle de, der i forvejen bliver diskrimineret, dem som ikke har en stemme, blive svigtet, når et udbrud sker. Vi føler, at vi er nødt til at give myndighederne mulighed for at tage beslutninger på et oplyst grundlag,” siger Dhesi Raja.
Rainier Mallol, der oprindeligt kommer fra Den Dominikanske Republik, forklarer, at AIME har ambitioner, der rækker længere end dengue-feber.
”Lige nu ser vi især på myggespredte sygdomme, men derefter kunne vi godt tænke os at kigge på andre virussygdomme som Ebola og HIV,” fortæller Rainier Mallol, der også nævner sygdomme for gravide og børn som et område, de vil fokusere på.
Vil det her i princippet kunne bruges på andre former for ”udbrud,” eksempelvis forudsige, hvor der er risiko for at opstå optøjer eller lignende?
”Sagde du optøjer? Haha vores fokus er på sundhed, så national sikkerhed og optøjer og lignende vil måske være noget, vi kan kigge på ude i fremtiden, vi ved det ikke. Lige nu og her har vi fokus på sundhed,” siger Dhesi Raja.
