Studiefrafald: Et nyt blik på en klassisk udfordring

Analytisk drevne private virksomheder har succes med at holde på deres kunder og kan samtidig sende et signal til markedet om, hvad det er for nogle kunder, man vil have. Samme metode kan uddannelsesinstitutionerne bruge til at mindske frafaldet, mener Deloittes Lars Kirdan.
Lars Kirdan
Getty Images & Esben Zøllner
Lars Kirdan

Director of Business Development hos Deloitte med mere end 25 års topledelses- og bestyrelseserfaring fra både den private og offentlige sektor.

Hvert år fyldes de videregående uddannelsesinstitutioner til bristepunktet med tusindvis af landets dygtigste studerende. Ligeledes er der hvert år stort postyr om optagelsen til de studier, der har adgangsbegrænsning.

Alligevel falder næsten hver femte studerende fra uddannelsen allerede under bacheloren. Uddannelserne optager år efter år alt for mange studerende, der ikke gennemfører deres uddannelse. Det er ikke en hensigtsmæssig anvendelse af vores uddannelsesressourcer, tilsvarende koster det statskassen millioner.

Gennem årene er der arbejdet intensivt med at begrænse frafaldet ved at forsøge at finde frem til årsagerne og sætte ind, når de viser sig. Tegn på frafald optræder typisk gennem flere typer af adfærdsmønstre. Det kan være, at den studerende deltager mindre i undervisningen, ikke downloader materiale til næste dags undervisning eller undlader at tilmelde sig de kommende eksaminer.

På trods af indsatsen viser erfaringerne, at de studerende falder fra alligevel. Institutionerne opsnapper signalerne om en ændret adfærd for sent, fordi de ikke overvåger deres data med ovenstående frekvens.

Men vi kender ikke de studerendes baggrund for denne type adfærd. Hvad er det i virkeligheden, der udløser frafaldet? Og før vi er bevidste om det, så ved vi ikke, hvad vi skal kigge efter. Spørgsmålet er, om det er for sent at gribe ind, når adfærden for første gang bliver synlig?

Det kan godt være, at real-time data er for langsomme til at fastholde en studerende med frafaldsovervejelser. Men måske kan vi lære noget, når det kommer til de nye studerende, der bliver optaget næste sommer. På den måde kan man hjælpe den studerende på vej til at gennemføre sit studie.

Uddannelsesinstitutionerne skal derfor sætte ind tidligere – allerede inden de nye studerende bliver optaget. Her kan man se på analytisk drevne private virksomheder, som har succes med at holde på deres kunder og samtidig sende et signal til markedet om, hvad det er for nogle kunder, man vil have. Det kræver big data og advanced analytics og samtidig en evne til at kommunikere direkte og målrettet med de uddannelsessøgende.

Det efterlader os med to udfordringer:

  1. Vi skal indsamle og analysere langt mere data
  2. Vi skal udvikle en motor til at anvende ny viden effektivt

Vær nysgerrig og skab et nyt erfaringsgrundlag
Uddannelsesinstitutionerne skal derfor lede efter langt flere faktorer, når de vil vide, hvorfor de studerende falder fra studiet. Og det er her big data kommer ind i billedet.

Ved at indsamle og analysere tilstrækkeligt store og differentierede datasæt fra nuværende og tidligere studerende, kan uddannelsesinstitutionerne opbygge et detaljeret erfaringsgrundlag og finde de mønstre, som gentager sig. Og meget gerne fra mange forskelligartede datakilder, som tekst, sociale medier, netværksdannelser osv.

Samtidigt kunne en systematisk profilering forudsige, hvilke studerende, der befinder sig i en af de mange risikogrupper.

Et eksempel kan være, at et flertal af de succesfulde medicinstuderende har positive sociale fritidsinteresser, at lærerstuderende ikke er gode til at flytte til de store uddannelsesbyer eller at en ændring af studietilrettelæggelsen på erhvervsøkonomi ville få langt flere igennem adgangen til en bachelorgrad i erhvervsøkonomi.

Samtidig kunne en systematisk profilering forudsige, hvilke studerende, der befinder sig i en af de mange risikogrupper. Man kan forsøge at kortlægge de ressourcer, der skal til, for at de studerende gennemfører deres uddannelse.

Institutionerne bør udarbejde en matchgruppe pr. optaget studerende og bruge denne profilering til at støtte de nyoptagne studerende allerede fra optagelsestidspunktet. Det kunne fx være meget unge mandlige studerende med et gennemsnitligt adgangsgrundlag, som flytter hjemmefra for første gang, og som flytter mere end 100 km fra sine forældre, ældre studerende der kommer fra en erhvervsaktiv karriere på mindst fem år eller kvindelige studerende med meget høje karakterer i deres adgangsgivende uddannelse.

På den måde er det muligt at tage fat i de studerende allerede ved RUS-introduktionen for at sikre, at de er klar på, hvad der skal til for, at de får en god studieoplevelse. Dels for at forebygge frafald af studiemæssige grunde, dels for skabe et miljø og etablere rammer, der tilvejebringer de ressourcer, som mangler i den studerendes liv.

Det vil samtidig give de studerende mulighed for at identificere de symptomer, der ofte forekommer, når man overvejer at droppe ud af sin uddannelse. På den måde får de studerende en større chance for at være mere selvhjulpne. Det kan eksempelvis være ved at søge de ressourcer, som de synes at mangle eller til at søge råd og vejledning gennem en medstuderende, en underviser eller hos studievejledningen.

Kommunikation til studerende allerede inden de søger
Med denne indsigt får uddannelsesinstitutionerne mulighed for at kommunikere direkte til de uddannelsessøgende allerede inden, de søger om optagelse, i modsætning til når de er ved at falde fra, og det altså er for sent. Når institutionerne har en grundig og datadreven viden om, hvad der overordnet kræves for at gennemføre sit studium – både studierelevante og faglige forhold, sociale forhold og evnen til at håndtere forandringen fra at gå på et (lokalt) gymnasium til en stor institution med ofte tusindvis af studerende – så bliver det muligt for uddannelsesinstitutionerne at kommunikere mere målrettet til de uddannelsessøgende, inden de udfylder KOT-skemaet.

Derved gør man de uddannelsessøgende bevidste om den slags forhold, der kan påvirke dem under deres studieforløb. Både med hensyn til forhold som fx den gode studieforberedelse, forventningsafstemning i forhold til den faktisk krævede indsats, tilvejebringelse af gode faglige forudsætninger samt en god idé om, hvordan der skabes den rigtige balance mellem studiemiljø og fritid.

Ved at informere og forberede de studerende på, hvad der skal til for at gennemføre deres drømmeuddannelse, kan man mindske risiko for fejlvalg og frafald.

Fra viden til fastholdelse
Der er dog stadig en vis berøringsangst for at have forudindtagede holdninger til de nye studerende. Til det er der mange platforme til rådighed, ligesom gamification også er værd at overveje, mens det andre gange er en helt almindelig samtale, der skal til. Der er helt sikkert brug for et kulturskifte og metodeudvikling i forhold til at omsætte viden til praktik. Så lad os tage fat i denne udfordring, så hurtigt som muligt.

Under alle omstændigheder er vi nødt til at arbejde langt mere analytisk for at kunne lære de studerende at kende. Kun på den måde kan vi sikre et lavere frafald end i dag, ligesom vi kan optimere anvendelsen af vores ellers knappe uddannelsesressourcer.