Det er kendt for de fleste, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Succeser som NemID og e-Boks har skabt stor tillid til offentlige digitale løsninger. Men med den digitale førerposition følger også et ansvar, mener Deloittes blockchainekspert.
”Som det mest digitaliserede land i verden har vi en forpligtelse til at gå forrest med den allernyeste teknologi, når der er samfundsmæssige gevinster i sigte. Og med blockchain står vi med sådan en teknologi i hånden,” siger Rasmus Winther Mølbjerg, der er blockchainekspert hos Deloitte.
”Vi har høstet de første gevinster af digitaliseringen, som andre lande stadigvæk kæmper med. Det er nu, vi skal have modet til at rykke videre til næste niveau og anvende blockchain til næste generation af digitale løsninger,” siger han.
“Blockchain kan løse en stor, gordisk knude for offentlige myndigheder”
Deloittes seneste beregninger viser, at gevinsterne ved at implementere blockchainteknologien i den offentlige sektor kan løbe op i 16,7 mia. kr. årligt. Men der er ikke bare penge at hente. Mindst ligeså væsentligt er det, at blockchain kan styrke statens kontroller og tilsyn på en lang række områder.
”Med blockchain kan vi f.eks. følge hver en krone, der kommer ind i statskassen, hele vejen igennem systemet. Vi vil kunne se nøjagtig, hvem der har haft dem i hænderne,” siger Rasmus Winther Mølbjerg.
”På den måde kan blockchain gøre myndighedernes tilsyn med moms og skat langt skarpere – og give myndighederne større kontrol med bevillingerne, hvis man ønsker det. Blot for at nævne et par eksempler på, hvordan blockchain kan anvendes.”
Hvordan foregår en sporing med blockchain i praksis?
”Man kan forstille sig, at statens indkomst etableres som et lukket digitalt system. Når der kommer penge ind, oprettes der en digital kopi af hver krone, mens de ’normale’ kroner opbevares i en forsejlet kasse,” siger Rasmus Winther Mølbjerg og uddyber:
”Sådan et system vil gøre det muligt at ’programmere’ pengene, så de kan spores hele vejen igennem det offentlige system og først konverteres til en normal krone igen, når der skal betales løn eller regninger. Det skaber en medfødt transparens.”
Men mulighederne indenfor blockchainteknologien stopper ikke her. Myndighederne kan også gå skridtet videre og programmere e-kronerne, så de kun kan anvendes, hvis insitutionerne bruger dem på det, pengene er bevilget til. Hvis en sektor f.eks. har fået en bevilling på 400 mio. kr. til forskning, og pengene bliver brugt på noget helt andet, kan transaktionen ikke gå igennem, forklarer Rasmus Winther Mølbjerg.
“Det vil sige, at teknologien i princippet tillader, at man kan styre bevillingerne. Om det er rigtigt eller forkert er selvfølgelig et politisk spørgsmål, men teknisk set er det muligt. I den forbindelse rejser spørgsmålet sig, hvilken styring vi vil lægge ned over e-kronerne? Hvis vi ønsker det, vil vi med blockchain få et underliggende system, der giver et meget bedre informationsgrundlag,” siger han.
Hvilke muligheder skaber blockchain på sigt for kontrol og tilsyn?
”Man vil f.eks. kunne lave en automatisk kontrol af, hvad beløb på en vis størrelse er blevet brugt til. Det kunne være en kontrol af særligt store udbetalinger. Systemet vil også fange, hvis der foregår gentagne transaktioner af store beløb til én bestemt konto. Det begrænser muligheden for svindel,” siger Rasmus Winther Mølbjerg.
På momsområdet vil blockchain blandt andet kunne lette arbejdet med fakturering. I stedet for at sælger sender en faktura til køber, kan der oprettes et delt fakturaregister, så disse informationer bliver delt med alle relevante parter, herunder myndighederne, forklarer han.
Disruptionchef: Vi skal turde eksperimentere mere
”Myndighederne vil kunne eliminere rigtigt meget momssvindel på den måde, og man vil få et fuldt billede af, hvem der har noget til gode – også i tilfælde af konkurs.”
Hvad vil det kræve at implementere blockchain?
”Det vil først og fremmest kræve et nyt system og en ny måde at arbejde på. For hvis det her skal give mening i den offentlige forvaltning, skal vores økonomistyringsprincipper og systemer kobles op på en digital krone,” siger Rasmus Winther Mølbjerg.
Men den teknologiske implementering er ikke den offentlige sektors største opgave. Det vil være evnen til at ændre processerne, fremhæver han:
“Hvis vi skal ændre nogle af de her ting, skal der være en vilje til at gøre det. I første omgang skal man finde ud af, hvem der har initiativretten til at sætte blockchainprojektet i gang, og hvilken styringsmodel man ønsker. For teknologien kan i sidste ende indrettes efter vores ønsker,” siger han.
En mulig implementering vil være at låse pengene, så de kun kan bruges på det, de er afsat til. En anden mulighed vil være at bevare det nuværende system med puljer, som de enkelte medarbejdere selv har råderet over, med meget begrænset tilsyn, forkalrer Rasmus Winther Mølbjerg.
“Men selv i sin simpleste form kan blockchainteknologien skabe fuld transparens, så det bliver nemmere at opdage, hvis nogle snyder, samt efterfølgende følge pengene tilbage i tiden. Man vil få store gevinster, selv hvis man implementerer blockchain på et forsigtigt styringsniveau.”
