I international sammenhæng scorer Danmark højt på sammenhængskraft. Vi er det land i EU, hvor flest oplever at have lige muligheder for at komme frem i livet. Og kun finnerne har mere tillid til deres medmennesker. Endelig er Danmark et af de lande i verden, hvor den økonomiske ulighed er lavest.
Men noget tyder på, at sammenhængskraften er under pres.
I en ny rapport fra tænketanken Kraka og Deloitte svarer syv ud af ti danskere, at sammenhængskraften er svækket inden for de seneste ti år. Og ifølge Jens Hauch, der er cheføkonom i Kraka, er der grund til at tage bekymringen alvorligt.
”Vi kan se en række områder, hvor der er revner i fundamentet. Vi er ikke i alvorlige problemer, men man skal være opmærksom på alle de områder, hvor der stille og roligt er ved at opstå udfordringer, så det ikke akkumulerer til et stort samfundsproblem,” siger han.
LÆS MERE: Besøg Small Great Nation-sitet
Blandt andet er afstanden mellem rig og fattig blevet større. Højtuddannede flytter til byerne, mens lavtuddannede bliver boende i udkanten af landet. I skoleklasserne sidder elever side om side med andre, der ligner dem selv. Og rapporten dokumenterer også den såkaldte klassekammerateffekt, nemlig at de børn og unge, eleverne går i klasse med, får betydning for, hvordan det går dem i livet.
Samtidig oplever hver tiende dansker, at de ikke har fået en fair andel af den økonomiske vækst. Det gælder især personer, der har oplevet at miste deres arbejde på grund af globaliseringen, fortæller Jens Hauch.
”Vi kan se i resultaterne, at hvis folk har oplevet at miste deres job på grund af arbejdskraft udefra, udliciteringer eller ny teknologi, bliver de mere negativt indstillet over for globaliseringen. Det er måske en gruppe af begrænset størrelse, men hvis man fra politisk side glemmer at forholde sig til denne gruppe, risikerer man at skabe en folkestemning, der rammer tilbage som en boomerang.”
Verdensmålene kan være løsningen
Selvom undersøgelsen viser, at sammenhængskraften har ridser i lakken, er der gode muligheder for igen at styrke den, mener Mogens Lykketoft, tidligere formand for FN’s generalforsamling, forhenværende dansk finans- og udenrigsminister og formand for Folketinget.
Han stod for nylig på scenen til Deloittes Small Great Nation-konference, da rapporten om sammenhængskraften blev præsenteret. Her var et af hans budskaber, at FN’s Verdensmål er et oplagt sted at hente inspiration til fremtidig vækst og beskæftigelse.
Hent Deloittes nordiske kommunerapport om FN’s Verdensmål
”Høje ambitioner om sammenhængskraft – f.eks. at levere god sundhedspleje til alle danskere – har været rygstød for danske succeser på det globale eksportmarked. Vi er gode til at spotte, hvor fremtidig succes ligger, og til at gribe tendenser såsom grøn omstilling for at skabe vækst og arbejdspladser. Vindmøllerne er et godt eksempel. Der er flere andre områder, hvor vi kan gøre det samme,” siger han og tilføjer:
”Det er dé lande, der er mest ambitiøse med at realisere Verdensmålene hjemme, der langsigtet bliver vinderne i beskæftigelse og eksport. Men for at skabe folkelig accept af den store omstilling til mere bæredygtig produktion, skal der være økonomisk tryghed, omskoling og uddannelse til dem, der mister sit gamle job, og som skal have en let vej til de nye job.”
Brug for nye kompetencer
Ifølge cheføkonom Jens Hauch er skiftet fra gamle til nye arbejdsopgaver afgørende for at styrke sammenhængskraften.
18 procent af befolkningen har mistet deres job i takt med, at arbejdspladser er rykket ud af landet, og udenlandsk arbejdskraft er rykket ind. Og det skaber udfordringer, siger han:
”Man skal overveje, hvordan man har – og fremadrettet kommer til – at støtte overgangen for de folk, der mister deres job. Og om man får omskolet de mennesker ordentligt, som pludselig ikke har det job, de blev uddannet til for mange år siden.”
I den forbindelse har Kraka lavet en analyse, der viser, at der fremover bliver mindre brug for tekniske, vedligeholdelsesmæssige kompetencer, mens der i højere grad bliver brug for kompetencer inden for ledelse, salg, marketing og it.
”Det interessante er, at det ikke nødvendigvis er noget, alle behøver at besidde. Der bliver brug for eksperter på hver deres fagområde samtidig med, at der sker en udvikling i, hvilke kompetencer alle bør tilegne sig. Det handler om at skabe et uddannelsessystem, som giver de kompetencer, alle har brug for, og som samtidig sørger for, at vi får uddannet de særlige specialister. Og så handler det om, at vi får alle med i omstillingen på arbejdsmarkedet,” siger han.
