Hent Deloittes seneste publikationer om den offentlige sektor

Nye forretningsmodeller og services såsom deleøkonomi og kryptovaluta udvikles hurtigere end nogensinde. Det lægger pres på lovgivningen, som kæmper med at følge med, lyder konklusionen i Deloittes nye globale rapport.

I dag skal myndigheder forholde sig til teknologier som kunstig intelligens, machine learning, big data, Internet of Things, 3D-print og andre nye teknologier, der skaber grobund for adskillige innovative produkter og services. Det er en svær balance for myndighederne at lade innovation blomstre og samtidig adressere potentielle uønskede effekter af nye produkter og digitale forretningsmodeller.

For én ting er, hvis regulering sænker tempoet for udviklingen af nye virksomheder og industrier. En anden ting er, hvis det fuldstændig kvæler deres vækst.

Deloittes analyse slår fast, at offentlige myndigheder med fordel kan etablere de såkaldte ’sandboxes’, hvor myndighederne samarbejder med virksomheder og start-ups om at skabe kontrollerede rammer for at eksperimentere med ny teknologi. Her kan innovative opfindelser og løsninger testes af, uden at virksomhederne begrænses af den eksisterende lovgivning på området.

På trods af Danmarks relativt beskedne størrelse i en global sammenhæng, er der stort potentiale for at offentlige myndigheder kan sætte deres danske præg på globale standarder. Det er set tidligere, fx med NemHandel og E-faktura, hvor Danmarks rolle som foregangsland på it-området har udmøntet sig i harmonisering af standarder på tværs af EU-landene. Den teknologiske udvikling går hurtigt – nye teknologier som kunstig intelligens og blockchain modnes og kan anvendes til at drive digitaliseringen endnu længere. I Danmark har man etableret en del digitale grundstukturer som kan genanvendes i kombination med de nye eksponentielle teknologier men det kræver at man tør at tage den risiko der er ved at være på forkant med udviklingen.

Det næste blockchain-hub?
En række lande, herunder Sverige, Estland, England og Japan, eksperimenterer allerede med blockchain. Men i Danmark er man efter førerfeltet, når det kommer til en klar strategi, og hvor langt man er med pilotprojekter. I kampen om at blive det næste ”blockchain-hub” har en række lande har allerede sat ambitiøse mål for at høste effektivitetsgevinsterne ved brug af blockchain i den offentlige sektor. Men det handler om langt mere end effektivisering; det handler om at skabe en samfundsmæssig transformation, så landene sikrer indflydelse, den højest kvalificerede arbejdskraft, herunder en transparent finansiel infrastruktur, der styrker landenes konkurrenceevne.

Såfremt Danmark skal med i det internationale førerfelt er det nødvendigt at sætte ambitioner for, hvad man vil med blockchain, og afprøve teknologien inden for forskellige nationale områder. Og der skal handling til for at ramme vinduet på mellem et til tre år for at blive blockchain-hub og dermed få del i den private risikovillige kapital, der pt. strømmer til blockchain.

15. januar 2018 var en række topledere fra stat, kommuner og regioner samlet for at diskutere fremtidens offentlige ledelse til Toplederforum – et frivilligt netværk, der er faciliteret af Deloitte og SAS Institute. Debatten omhandlede bl.a. en offentlig sektor i hastig forandring, herunder nye teknologiske forretningsmodeller og autoritet som et flygtigt begreb.

Alt sammen elementer, der udfordrer den offentlige sektors territorium og vidner om et behov for at nytænke offentlig ledelse for at sikre, at den offentlige sektor er på en meningsfuld mission for borgerne. Topledere på tværs af hele den offentlige sektor delte deres personlige erfaringer fra toppen af embedsværket, mens de diskuterede det seneste debatoplæg ’Opbrud i offentlig topledelse’.