Med et nyt, agilt udviklingskoncept kaldet ’JUMP’ sætter Miljøstyrelsen nye standarder for digital omstilling i det offentlige. Ambitionen er at levere den bedste viden på natur- og miljøområdet.
”Vores fornemmeste opgave er at passe på naturen og miljøet i Danmark inden for de rammer, der udstikkes af regeringen og Folketinget. Vi sikrer danskerne rent vand, ren luft og rig natur,” siger Lars Møller Christiansen, der er vicedirektør i Miljøstyrelsen.
”Det er ligeså relevant for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder at få adgang til data om vandets, naturens og miljøets tilstand som til vejrudsigten. Derfor arbejder vi målrettet på at gøre det ligeså nemt at indhente opdaterede miljødata som vejrdata,” fortsætter han.
Siden 2018 har Miljøstyrelsen i bogstavelig forstand taget et stort spring ud i digital transformation og anvendelsen af nye teknologier med etableringen af en digital fabrik kaldet ’JUMP’. Her har styrelsen fået adgang til alle de eksperter og relevante kompetencer, der er brug for til at udvikle nye digitale løsninger hurtigt og nemt. Formålet er at understøtte en agil og undersøgende innovationsproces fra tanke til design, test og produktion.
Et eksempel på Miljøstyrelsens mange opgaver er overvågningen af natur. Her har gummistøvler, kamera, papir og pen i mange år været faste arbejdsredskaber, når medarbejdere har været i marken for eksempelvis at overvåge tilstanden af forskellige naturtyper eller for at kontrollere, om miljøreglerne bliver overholdt ved store anlægsprojekter.
”Ny teknologi gør det muligt at løse vores opgaver på helt nye måder. Vi bevæger os gradvist i retning af nye arbejdsformer, hvor feltarbejde i gummistøvler suppleres med nye digitale arbejdsformer baseret på droner, IOT, billedgenkendelse og andre former kunstig intelligens såsom maskinlæring,” siger Lars Møller Christiansen.
”Det vil på en række områder gøre det muligt at tilvejebringe de data, vi leverer i dag, hurtigere og hyppigere, men også at stille flere og nye data, services og analyser til rådighed for borgere og virksomheder,” siger han.
Høj billedkvalitet og algoritmer letter arbejdet
Automatiseret naturgenkendelse er et eksempel på et af de store digitaliseringsprojekter, som på kort tid er kommet godt fra start.
National lovgivning og EU-direktiver påbyder Miljøstyrelsen at overvåge og beskytte forskellige naturtyper, og en af opgaverne for Miljøstyrelsens biologer er blandt andet at tilse naturen ved Vadehavet. Hvert sjette år har biologerne undersøgt Vadehavets alsidige natur, men det er både vanskeligt og omkostningstungt at planlægge efter tidevandet, som blotlægger og oversvømmer havbunden to gange dagligt.
Læs også: Sikkerhedsstyrelsen designer nye løsninger – sammen med kunderne
”Vi har testet fotodroner en kort periode, men fandt hurtigt ud af at det både tidsmæssigt og økonomisk gav mere ræson at anvende eksisterende luftfoto og data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Vi har også udviklet en avanceret billedgenkendelsesalgoritme, der lynhurtigt kan hjælpe os med at vise og afgrænse naturtyperne i et givent område. Noget, der i dag foregår manuelt,” siger Lars Møller Christiansen.
”Projektet tegner super godt, og de indledende resultater har været så overbevisende, at vi nu også vil afprøve metoden til at overvåge andre naturtyper landet over,” siger han.
Kunstig intelligens passer på havmiljøet
Råstofindvinding er et andet eksempel på en stor udfordring, som Miljøstyrelsen vil løse med kunstig intelligens. Skibe, der suger sand og grus op fra havet til bl.a. byggeri, skal selv angive, hvor mange kubikmeter de har suget op. Tallet er registreret i et system, som hver tredje måned sender data til Miljøstyrelsen. Men er det vanskeligt at validere de opsugede sand- og grusmængder.
Ved i stedet at anvende kunstig intelligens og skibenes AIS-signaler kan Miljøstyrelse identificere skibene, analysere deres sejlmønstre omkring indvindingsområder og automatisk angive, hvor mange kubikmeter grus og sand skibet angiveligt har hentet op fra havbunden. Opgørelsen vil blive sendt direkte til tilladelsesindehaveren, som hurtigt kan tjekke med egne beregninger og godkende.
Læs også: Bring kunstig intelligens ned i øjenhøjde
”Med kunstig intelligens kan vi få et ret præcist billede af, hvor meget sand og grus et skib har suget op. Vi ved dermed også i realtid, hvor meget grus og sand der er tilbage, og kan henvise andre skibe til de øvrige indvindingsområder, om nødvendigt. Med retvisende data bliver det nemmere at passe godt på havmiljøet,” siger Miljøstyrelsen programleder Thomas Ravn, der tog initiativ til JUMP-projektet.
Agile rammer er afgørende for succes
På blot seks måneder har Miljøstyrelsen opnået hurtige resultater med disse innovationsprojekter. Det er der en klar årsag til, mener Astrid Jacobsen, HR-chef og forretningsudviklingschef i Miljøstyrelsen, der også er en af initiativtagerne bag projektet:
”To ting er helt afgørende for succes. Den første er agilitet i projektforløbene. Vi har én partner, som på få dage kan mobilisere de rette kompetencer. Det sikrer en væsentligt højere hastighed fra tanke til handling, så vi på får dage og uger kan ideudvikle og idemodne et projekt, som tidligere var måneder eller år undervejs,” siger hun og fortsætter:
”Den anden er agilitet i rammerne for JUMP, for det kræver de rette kompetencer at lykkes. De nye teknologier bevæger sig meget hurtigt, og det er helt afgørende for at lykkes, at vi får de nødvendige specialistkompetencer involveret i de forskellige projekter.”
Fokusér på kompetencerne
Store digitaliseringsprojekter i det offentlige kan være udfordrende; der er kamp om kompetencerne, og bureaukrati skaber langsommelige processer. Men baseret på egne erfaringer er budskabet fra Miljøstyrelsen, at potentialerne med nye teknologier er store.
Styrelsen håber at kunne inspirere andre offentlige myndigheder til at skabe den rette platform for deres digitale transformation og dermed opleve hurtige resultater.
”JUMP er en motor, der bidrager til at transformere den samlede Miljøstyrelse, og som integrerer nye teknologier i vores arbejde. Vi ønsker at bryde med det traditionelle mønster og springe hurtigt ud i test og anvendelse af nye teknologier, samtidig med at vi øger de tekniske og innovative kompetencer blandt medarbejderne,” siger Lars Møller Christiansen.
Og med mantraet ’tænk stort, start småt, skaler hurtigt’, stiller JUMP også krav om en agil kulturforandring, fortæller han. Styrelsens råd til offentlige myndigheder, der ønsker digital transformation uden spildtid, er at starte med at opbygge kapacitet, supplerer Astrid Jacobsen:
”Uden rette kompetencer opnår man ikke succes, selvom udviklingsprocesserne er nok så agile. Når man har kompetencer og rammer på plads, finder man hurtigt effektive måder at samskabe på. Til glæde for vores kernevelfærd.”
