Ny kommunal indsats hjælper voldsramte kvinder til ny tilværelse

Michel Bloch
Brandspace

Odense Kommune er en af de test-kommuner, som har stor succes med den nye metode. Resultaterne har været dokumentérbart positive.

Når kvinder fra voldelige forhold tjekker ud fra krisecentrene i landets kommuner for at stå på egne ben, ender knap hver tredje tilbage på krisecentret igen. Det viser Socialstyrelsens seneste tal på området. Og der er stor forskel på, hvilken rådgivning kvinderne får, når de pakker kufferten og vender tilbage til deres hverdag.

Derfor er der behov for intensiv støtte til at hjælpe kvinderne tilbage til en normal hverdag. Det mener Gráinne C. Stevenson, specialkonsulent ved Center for Udsatte Voksne i Socialstyrelsen. Siden 2015 har hun stået i spidsen for en ny indsats, der giver landets kommuner mulighed for at afprøve en ny metode til at støtte disse kvinder. Metoden, kaldet CTI, har vist gode resultater på andre socialområder, hvor borgere skal hjælpes igennem en kritisk overgangsfase.

Læs mere om CTI-metoden her

CTI-metoden
Critical Time Intervention (CTI) er en evidensbaseret metode til at støtteborgere i en kritisk overgangsfase. CTI-indsatsen strækker sig over ni måneder i et intensivt støtte- og koordineringsforløb i forbindelse med overgangsperioden fra opholdet på krisecentret tilbage til hverdagen. CTI erstatter den koordinerede rådgivning til kvinder på krisecentre, der står beskrevet i Servicelovens § 109 stk. 7.

”I den svære overgang fra krisecentret til livet efter skal kvinderne overveje, om de vil tilbage til den voldsudøvende. Vores forventning med vores nye projekt har været, at en intens støtte i denne periode vil hjælpe kvinderne med at etablere en selvstændig tilværelse uden vold,” siger hun og uddyber:

”Mange kvinder, som har været udsat for vold, har vanskeligt ved at komme ud af sådanne forhold. Enten fordi de elsker deres partner, har fælles børn, er økonomisk bundne i deres forhold eller mangler overskud. Desuden kan kvinderne vænne sig til, at vold er en del af at være et par.”

Odense Kommune går forrest
Mange af disse kvinder har lavt selvværd og svært ved at klare helt almindelige opgaver i hverdagen. De har ikke fået lov til at håndtere deres egen økonomi, logge på Nem-ID eller lignende tidligere. Men alt det og meget mere får kvinderne hjælp til i Socialstyrelsens nye CTI-ordning.

Metoden er blevet testet fra 2015 til 2018 af fire kommuner, og Odense Kommune er en af dem, som har haft stor succes med CTI. Kommunen har i projektperioden forankret indsatsen på det lokale krisecenter, hvor to faste rådgivere har viet deres tid til at give kvinderne intens støtte – og opbygge tætte bånd til dem. Det er afgørende for at kunne hjælpe kvinderne, fortæller Mette Bechsgaard Høgh, den ene af rådgiverne.

”Som rådgivere har vi fået en meget tættere og mere tillidsfuld relation til de mennesker, vi arbejder med, fordi vi har kunnet tage os den tid, der har været brug for til at hjælpe den enkelte kvinde,” siger hun.

Mette Bechsgaard Høgh oplever, at kvinderne har lettere ved at komme til hende og bede om hjælp, når der har været tid til at skabe en god relation. For eksempel når hun besøger kvinderne i deres nye lejligheder, hjælper dem med at hænge billeder op og får internettet til at virke.

”Så opstår de små snakke, hvor man lærer hinanden at kende, og så kan man efterfølgende tage fat på de lidt sværere ting såsom skyldfølelsen og skammen over det, deres børn har været udsat for,” siger hun.

Dokumentérbare resultater er afgørende
Deloitte har haft til opgave at beskrive resultaterne af metodeafprøvningen i en evalueringsrapport. Den viser, at CTI-indsatsen har været med til at sikre, at færre kvinder udsættes for vold igen efter endt ophold på krisecentrene.

”I evalueringen kan vi også se, at mange kvinder har udviklet et socialt eller fagligt netværk, og det er tydeligt, at CTI-indsatsen har haft en positiv betydning for kvindernes trivsel,” fortæller Gráinne C. Stevenson.

Læs også: Sikkerhedskonsulenter sidder klar, når unge trues i æresrelaterede konflikter

Resultater af CTI-indsatsen
I løbet af projektforløbet fra 2015 til 2018 har 176 kvinder deltaget i projektet, og 134 af disse kvinder har gennemført et helt forløb. Aalborg, Randers, Odense og København Kommune har deltaget i projektforløbet. Deloitte har bidraget til projektet ved at beskrive resultaterne af metoden. Evalueringen viser, at kvinderne har oplevet positive forandringer på centrale udviklingsparametre. Volden reduceres markant, kvinderne bliver bedre til at tage vare på sig selv, får en bedre kontakt til deres netværk og føler sig i mindre grad ensomme. Størstedelen af kvinderne opbygger et netværk af støttepersoner, der kan hjælpe dem efter endt CTI-forløb.

Odense Kommune har oplevet så gode resultater, at kommunen har valgt at give bevilling til at gøre CTI-indsatsen til fast praksis. Og da Mette Bechsgaard Høgh og hendes kolleger i Odense Kommune skulle søge om bevillingen, var det afgørende at kunne dokumentere resultaterne, fortæller hun:

”Det har været afgørende for os, at vi har kunnet måle, at kvinderne rent faktisk flytter sig, for det er noget af det, der tæller i en kommune. Det kan være svært at måle det sociale arbejde, og her har det været rigtig godt med nogle klare parametre.”

Ifølge Majbritt Skov, der er senior manager i Deloitte, er det vigtigt at følge systematisk op på resultaterne af sociale indsatser.

”Dels for at sikre, at de udsatte borgere rent faktisk hjælpes og får det bedre af indsatsen, og dels fra et samfundsøkonomisk perspektiv, da vi ikke har ubegrænsede ressourcer. Evaluering er et vigtigt redskab til at sikre, at vi bruger pengene der, hvor de skaber størst værdi,” siger hun.

Flere kommuner kan få glæde af det nye tilbud
Ligesom landets andre kommuner har Odense Kommune hidtil benyttet sig af det eneste alternative kommunale tilbud til voldsramte kvinder før CTI-indsatsen, nemlig den koordinerende rådgivning. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om en kvinde kan få en times rådgivning en gang om ugen eller eksempelvis en gang om måneden, forklarer Mette Bechsgaard Høgh.

”I den koordinerede rådgivning gennemgår man systematisk en liste med opgaver, som kvinden gerne vil have hjælp til, og skulle der være mere tid, kan man også tale om volden og følelserne – groft sagt. Et CTI-forløb er meget mere intensivt, fordi vi som rådgivere har færre sager og dermed er meget mere fleksible i forhold til at kunne mødes med kvinden flere gange om ugen, hvis der er brug for det.”

Et CTI-forløb varer ni måneder, og i denne periode har kvinderne én kontaktperson – nemlig rådgiveren – som hjælper med at holde styr på alle de ting, der skal ordnes, hvad enten det er møder på jobcentret eller møder med børne- og ungeforvaltningen.

”Det giver rigtigt meget værdi, at der ikke er begrænsninger for, hvad jeg må involvere mig i. Jeg har haft frihed til at kunne deltage i de ting, kvinden gerne vil have mig med til. For eksempel kan det være svært at forklare henne i skolen, at far slog mor, og for mange har det været en stor hjælp, at der har været en med til at fortælle den del af historien,” siger Mette Bechsgaard Høgh og fortsætter:

”Desuden er det vigtigt, at vi som medarbejdere har mulighed for at mødes med kvinden dér, hvor hun gerne vil mødes, hvad enten det er i hendes lejlighed, på biblioteket eller på krisecentret – og når hun har tid og overskud til det. Det har virkelig betydet meget for kvinderne, for så føler de sig anerkendt.”

Generelt oplever Socialstyrelsen stor interesse for CTI-indsatsen blandt de danske kommuner, og styrelsen arbejder for at få udbredt indsatsen i andre kommuner på sigt. Kommuner, der gerne vil arbejde med CTI-metoden, kan ansøge Socialstyrelsen om støtte til at komme i gang.

Ansøgningsrunden er udmeldt her.