”Patienten slipper for at være sin egen sagsbehandler og skulle navigere i et komplekst system.”
Sådan lyder det fra produktionsdirektør i Region Sjælland, Mahad Huniche, når han skal sætte nogle ord på den nye sundhedsplatform, der inden for de kommende år bliver implementeret på sygehusene i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Platformen erstatter op til 30 forskellige systemer, og ifølge Mahad Huniche betyder det en klar forbedring af behandlingsforløbene. Hvor det tidligere kunne være svært for patienterne at gennemskue, hvordan deres behandlingsforløb hang sammen, så tilbyder den nye platform et banebrydende overblik.
”Så snart patienten møder sygehusvæsenet første gang, vil en læge sammen med patienten bestille samtlige behandlinger, inden bestillingerne ryger videre i systemet og forpligter afdelinger, som leverer alt fra blodprøver, røntgen, vævsprøver osv. Patienten kan derefter nemt og enkelt tilgå de forskellige bestillinger,” siger produktionsdirektøren.
Udover at tilbyde patienterne overblik, så åbner platformen også op for, at patienterne langt mere aktivt kan tage del i behandlingsforløbet. Platformen er brugervenlig, og det er nemt at slå op i sin egen journal, få rådgivning og deltage i planlægningen.
”Den vil udnytte vores kapacitet bedre. Den vil hjælpe os med at forbedre patientsikkerheden, fordi risikoen for fejl mindskes når sygehusene registrerer på samme måde. Gevinsten er både på hardcore produktivitet og på de bløde områder: patientsikkerhed og kvalitet,” siger han.
Lægen dikterer selv
Men også fagpersonalet – lægerne og sygeplejerskerne – vil opleve en langt bedre form for integration mellem de forskellige afdelinger.
”Vi binder de forskellige specialistafdelinger sammen i et journalsystem, som alle bestillinger skal igennem. For at sagen kan komme videre, skal lægen sætte flueben ved de forskellige punkter. På den måde integrerer vi mange afdelinger, som ellers hver for sig har sin egen ledelse,” siger han.
I dag er det eksempelvis sådan, at lægen dikterer, og så er det lægesekretæren, som skriver diktatet ind i systemet. Med det nye system er det lægen selv, der ordner det hele, ligesom det er nemmere at tilgå andet data om patienten. Det vil frigøre ekstra ressourcer.
”Hver gang vi overleverer information, så er der noget, der går tabt. Her gør lægen det i samspil med patienten,” siger Mahad Huniche.
En episk løsning
Den amerikanske gigant Epic er hyret til at levere den milliarddyre sundhedsplatform. De er kendt for at stille tårnhøje krav til sine kunder. Begge regioner har haft medarbejdere udstationeret i Epics hovedkvarter i Wisconsin, hvor de er blevet opkvalificeret til at arbejde med platformen. Derudover kræver Epic, at de enkelte afdelinger implementerer hele standardproduktet uden at indføre særregler, ligesom de har et korps af specialister klar til at hjælpe med implementeringen.
Det kan skurre i ørerne på et dansk fagpersonale, men den stramme styring er nødvendig, slår Mahad Huniche fast:
”Ved de tidligere it-systemer havde vi balladen, hvis patienter bad om særlige krav og leverandøren ikke formår at sige fra. På den måde har vi tidligere fuldstændig hijacket et projekt, som udgår fra en best-practice. Nu accepterer vi vilkårene og siger, at det vigtigste er, at vi har et system, der virker, uden at vi bruger for mange penge. Det kræver disciplin.”
Formel 1
Ifølge produktionsdirektøren vil disciplinen ikke kvæle kreativitet og nytænkning. Tværtimod. Han sammenligner med Formel 1, hvor skift af dæk til påfyldning af brændstof foregår så standardiseret som overhovedet muligt. Dermed kan racerkøreren fokusere på overhalingerne. Rutine og kreativitet hænger sammen. Jo flere opgaver en kirurg løser på en standardiseret måde, jo mere energi og kreativitet kan kirurgen bruge på krævende operationer. Det samme gælder for organisationer.
”Vi har været vant til at tænke, at dem der er gode til drift og dem, der arbejder med forandringer, nærmest er hinandens modsætninger. Men nyere forskning viser, at de faktisk er hinandens forudsætninger. Organisationer inden for sundhedsvæsenet, brandvæsenet og lignende er faktisk i stand til at håndtere store forandringer, netop fordi de har en stabil drift. Stabilitet og forandring er hinandens forudsætninger,” siger han.
Problemer i mailboksen
Og det virker. Platformen blev udrullet i maj på Herlev og Gentofte sygehuse – uden at det resulterede i kritiske situationer. Men Mahad Huniche slipper dog ikke for at forholde sig til fejl. Hver morgen dumper der en top-10-liste over de mest presserende problemer ned i hans mailboks. Det kan være alt fra, at der er elektronik, som ikke virker, når man logger på til problemer med at sende bestemte rapporter.
Produktionsdirektøren erkender, at der er mange problemer med etableringen af sundhedsplatformen. Problemernes omfang er dog ikke drastisk i betragtning af, at det er to regioner, en mængde sygehuse, masser af forskellige fagspecialer og en lang række tidligere it-systemer, der skal til at tale sammen.
”Jeg tror godt, at vi kunne have forberedt vores klinikere bedre. I begyndelsen var det som en bryllupsrejse, hvor vi fik et af verdens bedste it-systemer, men så indfandt hverdagen sig. Vi kender alle frustrationen med at skifte systemer. Man bander og siger, at det gamle var bedre. Men det var det jo ikke nødvendigvis,” siger Mahad Huniche, der dog har slået koldt vand i blodet.
”Jeg tror, at klinikerne vil være enige i, at hvis vi skal levere en sømløs produktion fra modtaget henvisning til patienten er udskrevet, så må vi gøre det på denne her måde.”
LÆS OGSÅ: 60 procent af danskerne tror på mindre velfærd i fremtiden
LÆS OGSÅ: SKAT sætter turbo på udviklingen af forretningstalenter
LÆS OGSÅ: Velkommen til publicperspectives.dk
