Kommuner forebygger radikalisering med nyt koncept

Gennem noget tid har skolelæreren været bekymret for drengen i 8. klasse, der taler fascineret om Islamisk Stat og forsøger at overbevise andre elever om at konvertere til islam. Læreren beslutter at henvende sig til en SSP-kontaktlærer om drengens ekstremistiske tilbøjeligheder, men hvad skal kommunen gøre ved sagen  og skal den i det hele taget gøre noget? For hvornår er det en reel bekymring, og hvornår er det almindelig ungdommelig afprøvning af grænser?

Scenariet er opdigtet, men var en del af den træning, som repræsentanter for ti kommuner skulle igennem ved et to-dages seminar i december. Udover kommunerne deltog PET, politiet, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme samt Deloitte, der har stået for rådgivning og sparring i løbet af projektperioden, hvor der både er blevet diskuteret handlemuligheder i konkrete scenarier og mere generelle overvejelser om religiøs eller politisk radikalisering. Projektet gik for alvor i luften i august, hvor det første møde mellem kommunerne, Deloitte og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme blev afholdt. I løbet af efteråret arbejdede parterne sig, via workshops og undervisningsforløb, frem til et koncept for, hvordan kommuner kan skabe handlingsplaner til forebyggelse af radikalisering.

Konceptet for de kommunale handlingsplaner indeholder de mange elementer, man som kommune skal forholde sig til i sin forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Konceptet er et led i den nationale handlingsplan, som blev lanceret af den daværende Venstreregering i oktober 2016. Planen med titlen ‘Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering’ indeholder 41 initiativer herunder en mere koordineret og vidensbaseret forebyggelsesindsats samt en mere systematisk indsats i dagtilbud, grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Det er her projektet med de kommunale handlingsplaner kommer ind i billedet. Med projektet har kommunerne fået træning i at håndtere konkrete situationer og værktøjer til at formulere handlingsplaner. Det er planer, der er tilpasset til den måde, den enkelte kommune er organiseret på, men fælles er, at planerne opfylder tre målsætninger: Generel forebyggelse, håndtering af bekymringer og handling i akutte situationer.

Politi-inspireret træning
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme blev etableret som led i satspuljeaftalen i 2017 og er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Leder af centeret er jurist Karin Ingemann, som har omfattende erfaring med at arbejde med udsatte unge og forebyggelse af kriminalitet via sine tidligere ansættelser som kontorchef i Socialstyrelsen og i Socialministeriet. Hun forklarer, at handlingsplanerne – med respekt for det kommunale selvstyre – skal ruste den enkelte kommune til at håndtere et område, som er forholdsvist nyt for mange kommuner, og som derfor kan skabe tvivl om, hvordan og hvornår, der er grund til at gribe ind.

“Området er komplekst, for der er mange sektorer, der skal være inddraget, og det går på tværs af myndigheder. Derudover er det et nyt fagområde i forhold til andre områder, fx det sociale område, som man har arbejdet med i mange år, og vi synes ikke, det giver mening, at hver kommune skal bruge en masse energi på at opfinde den dybe tallerken. Derfor har målet med projektet været at give kommunerne noget, der er nemt og håndterbart, og som vi kunne bistå med at rulle ud,” siger Karin Ingemann.

Hun fremhæver bl.a. den scenarietræning, som var en del af projektet, hvor kommunerne skulle diskutere, hvad der var det rigtige at gøre i en bestemt situation. En metode, som centeret ikke har benyttet før.

“Deloitte stillede med en konsulent, der har lederbagrund fra bl.a. politiet, og det gav værdifuld viden, bl.a. om scenarietræningen, som er et af de taktiske træningsværktøjer man bruger i politiet både i Danmark og udlandet. Jeg har ikke prøvet metoden før i samarbejde med kommuner, men det gav en anden opmærksomhed også hos de kommuner, som er rigtig gode til at arbejde med området. Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi vil bruge den metode.”

Som med alle planer er kunsten at få dem til at leve, så det ikke bliver en skuffeplan, som Karin Ingemann påpeger. Og netop kommunernes bevidstgørelse om deres eget arbejde har været en vigtig del af processen med enten at skabe en ny handlingsplan eller teste den, de havde i forvejen.

“Det betyder alverden, at kommunerne selv er med i projektet. Det skal give mening for dem og være skabt til deres virkelighed. Planen skal kunne virke, hvis der kommer en dag, hvor der er brug for den. Der er både et beredskab og et forebyggende element i den.”

Husk Churchills ord
Karin Ingemann ser gode muligheder for, at planerne bliver konkret brugbare for kommunerne, måske især hvis de skænker et Winston Churchill-citat en tanke: ‘Uanset, hvor smuk en strategi er, bør man lejlighedsvis holde øje med resultaterne.’

“Man må spørge sig selv: ‘Er vi der hvor vi skal være, er vi i stand til at handle?’ I en kommune er man nødt til hele tiden at sikre sig, at medarbejderne ved, hvor de skal henvende sig, hvis der opstår en bekymring. Pædagoger, lærere, jobkonsulenter osv. skal ikke nødvendigvis vide alt om alt inden for forebyggelse af radikalisering, men de skal vide, hvad et bekymringstegn er, og hvem de skal henvende sig til. Så hvis man har det fokus og kontinuerligt kigger på planen, så skal det nok komme til at leve. Den professionelle tvivl, man kan have om en eventuel bekymring, må aldrig betyde, at man ikke handler.”

Det har været et selvstændigt spor i projektet, at Deloitte bistod Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme med værktøjer til centerets fortsatte rådgivning af kommuner. Sidste fase i af projektet bliver derfor, at kommunerne selv implementerer handlingsplanerne lokalt med mulighed for sparring fra centeret.

Sagt om projektet

”Det har været et godt projekt med nogle gode cases, og det har gjort os bevidste om, hvad vi skal have ekstra fokus på, når vi skal fortsætte arbejdet i kommunen. Jeg er fx blevet overrasket over, hvor svært det kan være at få alle vinkler med i arbejdet og få alle relevante afdelinger inddraget. Nu står vi foran, at vi skal have planen implementeret, og vi har lagt en strategi for, hvem der først skal informeres og have viden om de forretningsgange, der skal være i forebyggelsesarbejdet.”

– Gurli Tinggaard Nielsen, chefkonsulent, Børn og Unge-afdelingen, Fredericia Kommune.

”Vi havde en handlingsplan i forvejen, men vi ville gerne have sparring på planen og have den kvalificeret. Derfor var det en gave, at vi kunne komme med i projektet og afprøve planen i gruppearbejdet. I de scenarier vi har gennemgået, har vi fulgt planen, og den har vist sig at være brugbar. Og så har det været fint at høre kommentarerne fra de andre kommuner. De scenarier vi har været igennem, giver nogle tanker om, hvornår man skal være opmærksom. Hvis en pige fx begynder at gå med tørklæde, betyder det ikke nødvendigvis noget, men vi skal være bevidste om det. Det kan godt være, at man i Kalundborg ikke forventer sager om radikalisering, men på den anden side, kan vi jo se sagen om Kundby-pigen fra Holbæk Kommune, så vi skal være optaget af forebyggelse. Fordi man bor langt ude på landet, kan man ikke bare sige, at sådan noget som Kundby-sagen ikke kan ske hos os.”

– Ane Stallknecht, fagcenterchef, Fagcenter Børn & Familier, Kalundborg Kommune

”Vi havde allerede udarbejdet en handlingsplan, men projektet var en god anledning til at kigge på den igen og se, om vi kunne gøre noget bedre. Projektet har givet os mange input til, hvordan man kan kommunikere til fx en lærer eller måske en person, der ikke engang er ansat i kommunen. Det vil sige, at vi er blevet mere bevidste om, hvordan vi kan kommunikere med nye målgrupper, også dem, der ikke er underlagt skærpet underretningspligt, og som måske ikke har samme rutine i at sige ‘her har vi et barn med problemer’. Det har givet rigtig god mening for os at se, at nogle kommuner har grebet ting anderledes an end os, og vi har også fået trykprøvet nogle ting via scenarietræningen. Øvelserne bekræftede os i, at vores plan holder, og vi ved, at vi kan handle, hvis det en dag brænder på. Det skaber ro i organisationen.”

– Jonas Mannov, stabschef for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse, Ishøj Kommune.

”Vi har haft en håndfuld bekymringssager, som vi synes, vi har håndteret godt, så vi har ikke oplevelsen af, at vi har et stort problem, men vi vil gerne have et bedre beredskab. Og vi vil gerne være skarpere på at få mistankerne ind. Vi må spørge os selv, om folk ved, hvor de skal henvende sig. Man kan godt forestille sig, at vi med handlingsplanen får nogle flere indberetninger og måske også tidligere i forløbet. I vores kommune er vi ikke længst fremme, når det gælder udarbejdelsen af en handlingsplan, så projektet har givet en masse inspiration fra de andre kommuner. Og jeg er blevet bevidst om, at radikalisering hænger sammen med andre former for ‘udenforskab’, fx misbrug, kriminalitet, æresrelateret vold, negativ social kontrol osv. Der er nogle tætte forbindelser inden for de områder, hvor vi skal forebygge. Det har også været meget tydeligt i projektet, at det gælder om at få handlingsplanen indarbejdet i den eksisterende organisation i stedet for at lave en sideordnet organisation. Planen skal være en del af vores SSP-struktur og en del af de opmærksomhedsvejledninger, vi giver til frontmedarbejdere.”

– Thomas Carlsen, centerchef, Center for Børn og Unge, Næstved Kommune.

”I hver politikreds er der en infohus-struktur, hvor kommunerne er repræsenteret. Politiet er tovholder på den struktur, men vi skal have nogen at holde i tovet med, så når kommunerne bliver stærkere, bliver det nemmere at få intentionen med infohusene til at spille. Handlingsplanerne skulle gerne gøre arbejdet nemmere, fordi der kommer en ensartethed i arbejdet, men stadig med respekt for det kommunale selvstyre. Udover det glæder det mig, at projektet med handlingsplanerne, kan være med til at øge bevidstheden om forebyggelsesarbejdet. Det skal indarbejdes i de i forvejen etablerede strukturer, fx Lokalrådene, SSP, Banderåd, PSP osv. På den måde får politi og kommuner et endnu stærkere fællesskab.”

– Jørgen Harlev, politiinspektør, Københavns Vestegns Politi.

LÆS OGSÅ: Vores velfærd vil tage tigerspring med kunstig intelligens

LÆS OGSÅ: Aarhus sætter it-udviklingen i nyt gear

LÆS OGSÅ: SKATs datastrategi styrker kundeoplevelsen og finder skatteunddragerne

Har du en kommentar til ovenstående, eller ligger du inde med den næste gode historie, der kan inspirere andre i det offentlige? Kontakt Deloittes redaktion på dkredaktionen@deloitte.dk.