Alle med en computer og en internetforbindelse har i dag fri adgang til uendeligt meget information og kan selv publicere, hvad de har lyst til. Det er en stor bekvemmelighed for de mange, men for bibliotekerne, der tidligere har været den primære kilde til viden, har udviklingen krævet en nytænkning af ydelserne.
”Digitaliseringen har forandret, hvordan vi udgiver, indsamler, opbevarer og forbruger de tekster og informationer, der også i fremtiden skal fortælle danmarkshistorien, og det sætter hele tiden vores faglighed på prøve,” siger Svend Larsen, da Public Perspectives møder ham i Det Kgl. Biblioteks moderne tilbygning, Den Sorte Diamant.
1. januar tiltrådte Svend Larsen som direktør for Det Kgl. Bibliotek efter en fusion mellem Det Kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Aarhus.
Tweets fra Melodi Grand Prix
En kerneopgave for bibliotekerne er at indsamle den danske kulturarv til bevarelse for eftertiden, så den ikke mindst er tilgængelig for forskningen. Men i et informationssamfund, hvor det er umuligt at indsamle alt, har Svend Larsen og hans kolleger været nødt til at redefinere, hvad der er værdifuldt at arkivere for eftertiden.
”Tidligere har vi jo indsamlet minimum et enkelt eksemplar af alt, der kom på tryk i Danmark. Men hvis du ser på, hvor nemt man kan udgive ting på nettet i dag, er det fuldstændig umuligt at indsamle det hele,” forklarer biblioteksdirektøren.
Det Kongelige Bibliotek har derfor nedsat redaktioner bestående af fagmedarbejdere og forskere, som udvælger, hvad der skal hentes ned fra nettet og arkiveres. Det betyder fx, at alt materiale fra websider, der ender på ’.dk’, bliver indsamlet fire gange årligt til fremtidig forskning. I forbindelse med store begivenheder som fx folketingsvalg og Melodi Grand Prix har man også indsamlet samtlige tweets i relation til begivenheden.
Alt for meget materiale
Udvælgelsesmetoden betyder, at meget materiale går tabt, men ifølge Svend Larsen er det ikke et reelt problem. Tværtimod mener han, at de store mængder af materiale, som trods alt bliver indsamlet i dag, faktisk kan ende med at være den største udfordring for forskerne i fremtiden.
”Jeg tror – og jeg diskuterer det her med forskere og biblioteksdirektører i andre lande – at det store problem handler om, hvordan forskerne får hul på alt det materiale, så de kan arbejde med det. Formodentlig er forskerne nødt til at udvikle helt nye forskningsmetoder, som gør dem i stand til at bearbejde alt det data,” lyder det fra biblioteksdirektøren.
Han ser derfor store perspektiver i, at Det Kgl. Bibliotek går ind og støtter udviklingen af nye teknologier, der assisterer forskerne, når de tilgår materialet. Som direktør på Statsbiblioteket har han tidligere støttet udviklingen af et program, der bl.a. gjorde det muligt for forskerne at analysere 10.000 kirkeprædikener.
”Hvis vi får udviklet de rigtige redskaber, er potentialet for den digitaliserede kulturarv større end den analoge, fordi vi kan køre langt mere materiale igennem. Fremover læser forskerne ikke 2000 sider, de behandler to millioner,” siger han.
Konkurrerer med private aktører
I forhold til den almindelige biblioteksbruger har digitaliseringen også skabt nye muligheder for formidling af kulturarven, og bibliotekerne er godt i gang med at digitalisere store dele af deres analoge arkivmateriale. På Statsbiblioteket har man eksempelvis digitaliseret 32 millioner avissider, som nu er tilgængelige for alle.
Ifølge Svend Larsen handler det også om, at bibliotekerne i stigende grad er i konkurrence med andre medieoperatører om folks tid og opmærksomhed, og derfor er nødt til at udvikle nye produkter. Han er selv inspireret af, hvordan mediebranchen arbejder med at nå brugerne, men udfordringen er, at undgå direkte konkurrence med private aktører, hvilket tidligere er sket i forbindelse med distribuering af musik.
”Når du går digital, bliver alt kastet op i luften, og derfor er det vigtigt, at man som offentlig institution finder sin rolle i et digitalt marked,” siger han.
Plads til ro og fordybelse
At verden bliver mere digital og bogen ikke længere har den status, som den havde tidligere er en uundgåelig udvikling, mener Svend Larsen, der selv er en stor bogentusiast.
”I dag er der ingen, som opbygger private biblioteker. Bogen er blevet en brugsgenstand, hvilket igen betyder, at færre og færre efterspørger vores fysiske materialer,” konkluderer direktøren.
Han er dog optimistisk på bibliotekets vegne og påpeger, at bibliotekernes fysiske rum fortsat er meget populære og velbesøgte, fordi man har været dygtig til at udvikle dem til en form for moderne forsamlingshuse med caféer, udstillinger, koncerter og foredrag. Derudover kan biblioteket tilbyde plads til ro og fordybelse, hvilket er en mangelvare i det moderne samfund. Den Sorte Diamant er et sigende billede på udviklingen. Her er få bøger, men læsesalene er fulde af besøgende.
”Alene på Statsbiblioteket er der årligt 450.000 besøgende, som kommer med deres bærbare computere og sætter sig for at arbejde. Den form for plads er virkelig noget, der er brug for i dag. Og det tror jeg også er noget, som bibliotekerne kan slå sig op på i fremtiden,” slutter Svend Larsen.
3 skarpe om fremtidens bibliotek
Hvilke konsekvenser har udviklingen haft for biblioteksmedarbejderen?
”Brugerne er glade for lange åbningstider – også selv om det betyder, at bibliotekerne er ubemandede i ydertimerne. Så vi må acceptere, at brugerne er lykkelige, selv om bibliotekarerne ikke har kontakt med dem. Det har været en voldsom rejse for medarbejderne, som er gået fra at være rene fagspecialister til også at være en form for servicepersonale.”
Google, Facebook og andre store datavirksomheder opsamler masser af informationer. Kan de erstatte bibliotekets rolle?
”Ja, men meget af det data, de råder over, er noisy data. Det er ureguleret og svært at arbejde med for forskerne. På forskningsbibliotekerne katalogiserer og arkiverer vi alt materialet, så det også er muligt for brugerne og forskerne at tilgå i fremtiden. Ingen kan jo med garanti vide, om Google også om 100 år har deres data liggende.”
Bibliotek kommer af det græske ord for bog. Bør navnet ændres nu, hvor der er færre og færre bøger på biblioteket?
”Nej, for det er et meget stærkt navn, et stærkt brand, og biblioteket vil forsat være stedet, hvor alle er velkommen. Så selv om vi transformerer bibliotekets indhold, så beholder vi værdierne og derfor også navnet.”
LÆS OGSÅ: Vores velfærd vil tage tigerspring med kunstig intelligens
LÆS OGSÅ: Tivoli inspirerer Københavns Kommune til bedre borgerservice
LÆS OGSÅ: Megatransformation: Nævnenes Hus skal være Europas bedste
Har du kommentarer til artiklen med Svend Larsen, eller har du ideer til andre emner, som vi bør behandle på Public Perspectives? Send os en mail her.
