1. maj 2017 implementerede Miljø- og Fødevareministeriet et nyt koncept for, hvordan ministeriet vil fremme og systematisere arbejdet med effektvurderinger i koncernen. Ifølge ministeriet skal konceptet bidrage til at sikre øget fokus på effekt samt et fælles sprog på tværs af ministeriet. Det skal i sidste ende skabe bedre beslutningsgrundlag, som gør det lettere for politikere og embedsmænd at vælge mellem alternative løsninger samt dokumentere og følge op på effekterne af igangsatte initiativer.
Konceptet er vedtaget af ministeriets koncernledelse og implementeret i såvel styrelser og departementet. Blandt de mest centrale elementer i konceptet er følgende:
• Der skal udarbejdes effektkæder for alle nye politiske indsatser
• Effektvurderinger gradueres i forhold til indsatsens omfang
• Effektvurderinger tænkes ind i eksisterende arbejdsgange i ministeriet
• Effektvurderingerne understøttes af standardskabeloner og digitale værktøjer
• Lokal forankring gennem udpegning af ambassadører for effektarbejdet i styrelser og departement
• Vidensdeling og læring på tværs af koncernen gennem intern vidensportal og ambassadørnetværk.
”Vi vælger at implementere konceptet, blandt andet fordi der bliver stillet større og større krav til offentlige myndigheders evne til at dokumentere effekterne af det, vi laver. Efterspørgslen kommer både fra ministeriets mange forskellige samarbejdspartnere og den brede offentlighed generelt,” siger Lars Møller Christiansen, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet.
Ministeriet har historisk set altid gennemført effektvurderinger, men der har manglet en standardiseret og struktureret tilgang til effektarbejdet på tværs af ministeriets mange forskellige enheder. Det bliver der ændret på med den nye tilgang, som sikrer et større fokus på effekter og effektvurderinger, når ministeriet formulerer og igangsætter ny politik. Det skal skabe et bedre grundlag for udformningen af mere effektive indsatser og efterfølgende vurdere effekten af indsatserne. I sidste ende skal det sikre, at ministeriet samlet set bliver bedre til at dokumentere, at indsatserne har en effekt ude i samfundet.
Interesseret i udviklingen af den offentlige sektor? Skriv dig op til flere nyheder her.
Strategisk udrulning
Det centrale mål for ministeriet har været, at sikre at brugen af effektvurderingerne kommer ud blandt ministeriets 4.500 medarbejdere på en ensartet måde, der opleves som relevant og værdiskabende. Det har krævet stor ledelsesmæssig involvering, understøttende funktioner og målretning.
”Det, der er særlig stærkt ved ministeries tilgang, er, at de har sat alle sejl ind for at få det ud at køre. Man kan mærke, at det kommer helt fra toppen af ministeriet. Ledelsen har investeret i det,” udtaler Carsten Jørgensen, leder af konsulenthusets Deloittes aktiviteter i den offentlige sektor. I tæt samarbejde med ministeriet har Deloitte bistået ministeriet i udviklingen af konceptet.
Carsten Jørgensen påpeger desuden, at ministeriets valg, om at skabe en stærk lokal forankring og et lokalt ejerskab gennem formelle netværk på tværs af departementet og ned i styrelserne har været et godt træk. Udover et ambassadørnetværk har departementet desuden lanceret en intern vidensportal og udrullet konceptet på ledelsesmøder og kontormøder.
Signe Krarup er specialkonsulent i departementet og en af drivkræfterne bag udviklingen og implementeringen af konceptet.
”Vi har gjort meget ud af at lave en lokal forankring ved at gøre den enkelte fagmedarbejder til ejer af projektet, i stedet for at det bare er noget, der kommer oppefra,” siger Signe Krarup, der er specialkonsulent i departementet og en af drivkræfterne bag udviklingen og implementeringen af konceptet. Hun bakkes op af Søren Munk Skydsgaard, der er økonomidirektør i en af de styrelser, der nu skal til at anvende konceptet.
”Som en del af en styrelse har jeg netop ikke oplevet, at det her en et klassisk topdown tiltag, hvor departementet trækker noget ned over hovedet på os. Det er foregået i et tæt samspil. Det betyder nok også, at det hurtigere kommer ud og leve i virkeligheden,” siger han og tilføjer:
”Tiltaget giver rigtig god mening for styrelserne, da det jo giver os mulighed for en mere systematisk dialog, om hvad vi ud fra en rent faglig vinkel tror virker, og hvad vi tror mindre på.”
Positiv modtagelse
De første erfaringer har vist, at implementeringen af konceptet giver systematik, et fællessprog og bedre vidensdeling omkring effektvurderinger på tværs af koncernen. Derudover har det vist sig, at der allerede nu er en efterspørgsel i departementet og styrelserne. Udover en gennemtænkt udrulning af konceptet, er en del af forklaringen på efterspørgslen, at effektvurderingen kan gradueres i forhold til indsatsens størrelse. Det er derfor muligt at udarbejde en mindre effektvurdering forud for mindre indsatser og omvendt.
”Det nytter ikke at lave store cost-benefit-analyser af selv de mindste tiltag. Så drukner vi i evaluering. Derfor graduerer vi effektvurderingerne i forhold til den enkelte indsats,” udtaler Signe Krarup, som bakkes op af Søren Munk Skydsgaard.
”Jeg var bekymret for, om det her kunne blive et utæmmet monster. Så dyrt og omfattende, at det enten ville lægge alt muligt andet ned eller dø af sig selv. Der er helt sikkert nogle, der vil tænke, at det blot er mere arbejde. Men jeg tror, at når man først begynder at bruge det – særligt den mindre udgave – så vil det være hurtigt og effektivt, fordi det gør det lettere at træffe de rigtige beslutninger fra starten og resultere i færre tilbageløb,” siger økonomidirektøren.
Ministeriets nye effektvurderingskoncept kan anvendes både før og efter en indsats. Samtidigt er det muligt at tilpasse konceptet til indsatsens omfang.
I forbindelse med udarbejdelse af løsningsforslag eller et policydesign indebærer konceptet, at man opsætter effektkæder for sine alternativer og på den baggrund vurderer, hvilken indsats der mest sandsynligt understøtter målet. Effektkæderne viser relationen mellem input i form af fx ressourcer, aktiviteter, output samt forventede effekter på kort og lang sigt. Afhængigt af ambitionsniveau kan der indsamles nye data til at underbygge effektkæderne.
En mere omfattende og eventuel kvantitativ effektvurdering kan udarbejdes i de tilfælde, hvor der er tale om større handlingsplaner og initiativer. Dette medfører udarbejdelse af indikatorer for effektkædens elementer samt indsamling af data, der gør det muligt at udarbejde en vurdering af indsatsen effekter både før og efter, at indsatsens sættes i gang. Hermed skabes et bedre grundlag for at kunne foretage en egentlig effektvurdering, når fx en handlingsplan er afsluttet.
Kombinationen af de to tilgange vil være relevant i de tilfælde, hvor ambitionsniveauet er højt. Dette kan fx være tilfældet, når der er tale om en relativt omfattende indsats, hvor der er efterspørgsel og ressourcer til både at opsætte og sandsynliggøre effektkæder, før indsatsen igangsættes, til at fastlægge en dataindsamlingsstrategi og til at følge op på effekterne efter en forudbestemt kadence.
”Vi gennemfører jo allerede evalueringer, men jeg tror, at den grundlæggende effekttankegang kan komme ind i meget mere af det, vi laver. Målet er at få folk til at bruge effekttankegangen som en arbejdsmetode, der kan bidrage til at gøre implicitte antagelser eksplicitte, så de diskuteres og testes,” siger han, inden kontorchef Lars Møller Christiansen slutter:
”Og så har effekttænkningen den fordel, at det dybest set handler om at sætte ord og tal på det, der kommer ud éns indsats – hvordan du gør en forskel. Det giver mening for både chefer og medarbejdere – og medvind i udrulningen af konceptet.”
LÆS OGSÅ: Offentlig ledelse er kompleks, men klynkeriet må stoppe
LÆS OGSÅ: Offentlig-private samarbejder handler om meget mere end prisen
LÆS OGSÅ: ”Den mest nytænkende agile leverancemodel vi har set i den danske offentlige sektor”
Har du kommentarer til artiklen, eller har du ideer til andre emner, som vi bør behandle på Public Perspectives? Send os en mail her.
