Er den nordiske velfærdsmodel rustet til fremtiden?

Michel Bloch Buch-Larsen
Deloitte

Det spørgsmål undersøger en ny rapport, som Deloitte og tænketanken Kraka står bag. Public Perspectives mødte forfatterne og fik en forsmag på resultatet.

Kristian Binderup Jørgensen, ledende økonom i Tænketanken Kraka

Q: Hvad er det, den nordiske velfærdsmodel kan, som andre lande kan lære af?
A: Kristian Binderup Jørgensen, ledende økonom i Tænketanken Kraka

”Den nordiske velfærdsmodel har formået at kombinere høj velstand med en rimelig fordeling. Hvis man vil have mere lighed, må man ofte gå på kompromis med den økonomiske vækst. Men alle de nordiske lande har både høj velstand og en lige fordeling. Så hvis lighed er et ønske, er den nordiske model et sted, man kan finde inspiration.”

”Der er forskellige grunde til, at det kan lade sig gøre. Først og fremmest er der en høj grad af beskæftigelse i Norden, både blandt mænd og kvinder. Det sikrer, at alle bidrager til værdiskabelsen.”

”Derudover producerer vi meget per arbejdstime. Det skyldes blandt andet, at de nordiske lande investerer i at skabe en velfungerende arbejdsstyrke med fokus på blandt andet kompetenceudvikling og sundhed.”

”Endelig er det en vigtig pointe, at den private sektor overordnet set er konkurrenceudsat og effektiv, selvom man I Norden har en stor offentlig sektor. Der lægges altså ikke bånd på den private sektor af den grund.”

Q: På hvilke parametre udmærker den nordiske velfærdsmodel sig?

A: Kristian Binderup Jørgensen, ledende økonom i Tænketanken Kraka

”Det ultimative mål med et velfærdssamfund må være en glad og tilfreds befolkning. Her ligger de nordiske lande helt i top. Det er selvfølgelig svært at sige, om det er kulturelt betinget, historisk betinget, eller om det skyldes velfærdsmodellen, men det er i hvert fald bemærkelsesværdigt.”

”En medvirkende årsag hertil er uden tvivl den høje tillid, vi har til hinanden og til vores samfundsinstitutioner i Norden. Det skaber en stærk sammenhængskraft og sikrer, at samfundet er klar til at lave de nødvendige reformer for at omstille sig løbende til eventuelle ændringer.”

”Når det sker, er der et sikkerhedsnet under borgerne, både via overførselssystemet og fordi man får stillet mange gratis serviceydelser til rådighed. Det giver mere lige uddannelsesmuligheder, lige sundhed og økonomisk sikkerhed. Tilbud, der måske i mindre grad forekommer i andre lande.”

Q: Hvilke udfordringer står den nordiske velfærdsmodel overfor?
A: Kristian Binderup Jørgensen, ledende økonom i Tænketanken Kraka

”Som bekendt bliver befolkningerne ældre og ældre. Det giver en særlig udfordring for de nordiske lande, hvor velfærdsmodellen afhænger af, at alle bidrager. Samtidig får folk uden for arbejdsmarkedet relativt store ydelser. Når den balance skubbes, opstår der et økonomisk problem. I Danmark har man håndteret det ved at lade pensionsalderen følge den forventede levetid.”

”En anden udfordring er at sikre fortsat tilskyndelse til at arbejde, så der ikke bliver for mange, der ikke bidrager. Det har politikere forsøgt at løse ved for eksempel at justere dagpengesatsen og perioden for, hvor lang tid man kan få dagpenge, samt ved at igangsætte forskellige aktive arbejdsmarkedspolitikker. Man skal aktivt søge jobs og deltage i forskellige aktiviteter på jobcentret.”

”Det bruger samfundet en del ressourcer på, men det kan også medvirke til at opkvalificere folk og holde dem til ilden.”

Læs også: Samfundets store udfordringer kræver fælles løsninger

”De Nordiske lande står også overfor en kompetencemæssig udfordring. Der sker en masse teknologiudvikling i disse år, hvor både arbejdsgange og processer automatiseres. Det stiller nye krav til, hvad arbejdskraften skal kunne.”

”I et system, hvor uddannelse er gratis, er der en risiko for et mismatch mellem de uddannelser, folk vælger, og de kompetencer, arbejdsmarkedet har behov for. Det problem er særligt relevant i de nordiske lande, hvor folk i højere grad vælger uddannelse med hjertet.”

Q: Hvor stort et pres skaber det reelt?
A: Claus Frelle-Petersen, director i Deloitte, Public Sector

“Mange indikatorer peger på, at modellen er stærk. Den har en stor, men betinget opbakning, der afhænger af, at alle bidrager på en fair måde, at man oplever en kvalitet i ydelserne, og at der ikke foregår misbrug eller snyd.”

”Men udfordringerne, som modne vestlige velfærdssamfund står overfor, er særligt alvorlige for lande med store offentlige sektorer som i de nordiske landes velfærdsmodel. Så presset eksisterer uden tvivl.”

Læs også: Ny SGN-rapport stiller skarpt på fremtidens velfærdsstat

Q: Hvordan skal danske myndigheder og politikere tilgå disse udfordringer?
A: Claus Frelle-Petersen, director i Deloitte, Public Sector

”Forudsætningen for modellens overlevelse er, at man evner at imødegå udfordringerne løbende. Det er en vigtig del af historien om velfærdsmodellen i Norden, at man løbende gennemfører forandringer – også store og markante reformer – og derved gør modellen bæredygtig.”

”Et aktuelt eksempel er klimaområdet, hvor de nordiske lande har formuleret nogle af de mest ambitiøse målsætninger for udledning af CO2. Her er landene i gang med at vedtage planerne og dermed forberede beslutningerne, der skal gøre omstillingen mulig.”

”En anden stor og langsigtet udfordring er produktiviteten i den offentlige sektor og det såkaldte Baumol-problem. Mens der på ét niveau udestår et vanskelig politisk valg mellem højere skatter eller lavere udgifter til velfærd, for at modellen er økonomisk bæredygtig, er det også symptomatisk for de nordiske lande, at omstillingen i den offentlige sektor sker løbende med henblik på, at den er bæredygtig.”

”Digitaliseringen, hvor de nordiske lande er i front, er et eksempel på dette. For eksempel på skatteområdet. Andre eksempler er anvendelsen af ny teknologi og data til kontrol og tilsyn, nye samarbejdsformer med interessenter, brug af nye reguleringsformer på områder såsom deleøkonomi samt nye principper om, at lovgivning skal være agil og digitaliseringsparat, så administrationen kan it-understøttes yderligere.”

Du kan download hele rapporten her

Vil du vide mere eller har du spørgsmål?
Kontakt Carsten Jørgensen
Partner og nordisk leder af Public Sector
Telefon: +45 25 24 00 44
E-mail: cajoergensen@deloitte.dk