En lang række produkter på det danske marked indeholder de såkaldt fluorerede stoffer – i alt drejer det sig om ca. 2000 forskellige stoffer, som typisk bruges til at skabe fedt-, smuds- og vandafvisende overflader eksempelvis på paletknive eller outdoor-tøj. Forskere har fundet ud af, at visse af de fluorerede stoffer kan være både hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og blandt andet resultere i, at børn fødes med mindre hovedstørrelse.
Vi bevæger os fra et mere traditionelt udgangspunkt, hvor vi plejer at lægge til grund, at vi primært er økonomisk eller normstyret, til at tage højde for, at vi i overraskende høj grad er styret af vaner og rutiner.
Men det er ikke muligt at forbyde samtlige fluorerede stoffer, da det kræver endnu mere dokumentation for de skadelige effekter efterfulgt af en sandsynligvis flerårig behandlingstid i EU-systemet.
Hvordan får man så forbrugerne til at fravælge ellers lovlige produkter, der har et indhold af potentielt sundhedsskadelige stoffer? Det spørgsmål, har man stillet sig selv hos Miljøstyrelsen, hvor man gerne vil have forbrugerne til at vælge anderledes.
Vil bruge nudging
”Der er god grund til at finde nogle short cuts eller parallelle løsninger, som vi kan sætte i gang, mens vi arbejder for en strengere regulering, fordi så meget tyder på, at fluorstofferne samlet set er en meget problematisk gruppe. Vi stiller derfor spørgsmålet, om vi på en eller anden måde kan gøre noget andet og noget mere, end man traditionelt gør ved skadelige kemikalier,” siger kontorchef i Miljøstyrelsen Isabelle Navarro Vinten.
Og det er her nudging kommer ind i billedet.
”De forbrugere, som bruger outdoor-tekstiler, er typisk nogle, der holder af naturen, og de producenter og importører, der bringer produkterne på markedet, har en tilsvarende grøn profil. Derfor kunne netop de målgrupper være en smule nemmere at nå med forskellige nudges,” siger hun.
Hvad er et nudge? Det handler grundlæggende om at påvirke vores valg og adfærd i en retning, så vi handler mere hensigtsmæssigt i forhold til vores egne interesser og værdier. Vi har alle en masse vaner og rutiner, som gør, at vi ofte ikke tager de beslutninger og har den adfærd, som er i vores interesse. Når man nudger, bruger man viden om de vaner, rutiner og andre irrationelle psykologiske mekanismer til at fremme hensigtsmæssig adfærd. Det er der, hvor nudging adskiller sig fra eksempelvis oplysningskampagner, regler og incitamenter.
Et klassisk og meget enkelt nudging-eksempel er fra USA, hvor man ville have folk til at vælge mere fedtfattig mælk. Man byttede ganske enkelt rundt på mælken, så den fedtfattige kom i øjenhøjde. Det øgede salget af den fedtfattige mælk kraftigt på bekostning af den federe mælk i bunden af køleskabene. I et økonomisk-rationelt perspektiv betyder det ikke noget, at der er byttet rundt på mælken, men i praksis gør det en betydelig forskel.
”Nudging eller adfærdsdesign virker, fordi vi på baggrund af en indsigt i vores adfærd går til en problematik på nogle andre præmisser. Vi bevæger os fra et mere traditionelt udgangspunkt, hvor vi plejer at lægge til grund, at vi primært er økonomisk eller normstyret, til at tage højde for, at vi i overraskende høj grad er styret af vaner og rutiner. Adfærdsdesign er allerede i brug mange steder, men jeg mener stadig, at det er i sin vorden. Der er et stort potentiale, og det er vigtigt, at vi bliver ved med at eksperimentere der, hvor de største gevinster ligger. Og der er miljø- og sundhedsområdet bestemt et relevant område at se nærmere på,” siger kontorchefen.
Mere og mere efterspurgt
Hos adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen er der ingen tvivl om, at flere organisationer får øjnene op for nudging. For Erhvervsstyrelsen har han blandt andet tænkt adfærdspsykologi ind i et brev til virksomheder, der manglede at registrere sig som næringsdrivende. Det gav en 37% stigning i virksomheder, der fulgte op på styrelsens henvendelser sammenlignet med kontrolgruppen. Pelle Guldborg Hansen er ikke i tvivl om, at efterspørgslen drives af et økonomisk pres samt en erkendelse af, at der ofte skal mere til end traditionel oplysning. Men der er faldgruber.
”Der er ingen tvivl om at det offentlige i stigende grad efterspørger nudging i deres arbejde. Vi kan dog også se, at udviklingen ikke altid udmønter sig lige hensigtsmæssigt, og nudging let kan blive et buzzword, som klistres på alle mulige tiltag. Derfor kræver det, at de offentlige aktører kan kende skidt fra kanel. Vi benytter derfor også en hel del af vores tid på at informere om, hvad nudging egentlig handler om, hvilke forventninger der er realistiske at have, og hvad det kræver organisatorisk at arbejde med det,” siger han.
Tanken om nudging er ikke helt ny hos Miljøstyrelsen. Styrelsen har netop afsluttet en succesfuld kampagne for at få teenagepiger til at mindske brugen af parfume og parfumerede produkter, der øger risikoen for allergi. Kampagnen ”Parfumefri – bedre for din hud” var baseret på en række indsigter i unge pigers adfærd og præferencer omkring brug af plejeprodukter.
Styrelsen har endnu ikke lagt sig fast på hvilke konkrete nudging-initiativer, der skal få forbrugerne til at fravælge de fluorerede stoffer, men Isabelle Navarro Vinten forventer, at analyserne er klar til november, hvorefter initiativerne kan sættes i gang. Det forventer hun vil foregå i samarbejde med, detailhandel, importører og producenter, der er villige til at se på mulighederne for nudging.
