I 1995 skrev Bill Gates et memo til alle Microsofts ansatte. Det omhandlede en umoden teknologi, som de fleste havde hørt om, men de færreste forstod. Datidens World Wide Web havde ingen nyheder, ingen shopping og lav trafik, men Bill Gates så, at teknologien på én gang truede virksomhedens levebrød, men også gav enorme muligheder. Derfor valgte Bill Gates at sætte et stort fokus på teknologien i virksomhedens strategi.
I dag står offentlige ledere over for en mulighed af samme størrelse. I hvert fald hvis man skal tro denne artikel, der spørger, hvordan blockchain vil forandre den offentlige sektor. Også Deloittes blockchain-ekspert, Rasmus Winther Mølbjerg, ser store muligheder i den hypede teknologi.
”Blockchainteknologi kan løse en stor, gordisk knude for offentlige virksomheder. Også i Danmark, hvor vi dog oplever svindel og sikkerhedsbrud i væsentlig mindre skala end andre steder i verden. Blockchain er i høj grad en transformativ teknologi, som tilfører helt nye perspektiver på, hvordan vi indretter os som samfund,” udtaler Rasmus Winther Mølbjerg, Director i Deloitte Digital.
Interesseret i udviklingen af den offentlige sektor? Skriv dig op til Deloittes nyhedsbrev.
En lignende transformativ teknologi kunne observeres i overgangen fra postbreve til e-mails, som var epokegørende tilbage i 90’erne. E-mails er i dag fundamentale for kommunikation og arbejdsgange i den offentlige sektor. Men e-mails kan kopieres og sendes videre og potentielt set komme i de forkerte hænder. I et blockchainnetværk kan dette ikke lade sig gøre, og dermed opstår muligheden for at opbevare værdier og sikre os imod kopier og manipulation digitalt.
Offentlige myndigheder kan anvende blockchain til at overføre data og digitale værdier mellem to eller flere parter, uden at de kan kopieres, manipuleres, stjæles eller kræver involvering af en bank eller anden form for mellemmand. Derudover skaber blockchain fuldstændig transparens og gør det muligt at digitalisere fx rettigheder og valutaer.
I en blockchain udveksles data og værdier digitalt mellem to eller flere parter i en kæde af transaktionsblokke – heraf navnet. Data og værdier kan ikke ændres, registreringen af dem i netværket kan ikke ændres, og parterne har adgang til nøjagtig samme transparente informationer. Når værdier skifter ejer vil det altid være med højeste sikkerhed, effektivitet og hastighed.
”Når overførslen ikke skal igennem en masse hænder som i en traditionel forsyningskæde, eliminerer det rigtig mange muligheder for snyd. Det betyder, at udveksling af fx sundhedsdata, ejendomsdata og valgdata kan foregå relativt sikkert i et blockchainnetværk. Det giver ræson og er i alles interesse, men det skal også understreges, at der ikke er tale om en fuldstændigt ufejlbarligt alternativt,” siger Rasmus Winther Mølbjerg.
Kan bremse momssvindel
I et land som Danmark betyder en høj grad af digitalisering og lav grad af svindel, at blockchain har potentialet til at transformere etablerede strukturerer og give offentlige myndigheder helt nye muligheder for at imødekomme store udfordringer. Et eksempel er momsafregning.
Ifølge EU udgør momssvindel ca. 50 milliarder euro om året. Hvis alle virksomheder, små som store, afsender og modtager fakturaer i et fælles fakturaregister, som styres af det offentlige, kan momsafregningen ske med det samme.
”Det vil betyde, at virksomheder ikke længere skal bruge tid og kræfter på momsafregning, og de vil få nemmere ved at styre økonomien. Momssvindel vil være en saga blot,” siger Rasmus Winther Mølbjerg.
Et andet eksempel er muligheden for at opbygge historik på valuta gennem en e-krone. I dag er det uigennemsigtigt, hvad statens penge bruges til, men ved at spore dem digitalt kan man få et nøjagtigt billede af, hvor de er blevet brugt, og om de har gjort gavn.
”Hvordan anvendes penge til fx politiet konkret? Og hvad med offentlig forsørgelse eller børnepenge? Hvordan bruger borgerne reelt pengene, og bør kommune og stat have indsigt i dette? Der er mange spændende muligheder, men de kræver mange diskussioner om, hvilket samfund vi ønsker, og hvad målet med transparensen skal være,” siger han.
Søfartsstyrelsen er i gang
Men hvor skal offentlige myndigheder starte? Ifølge Rasmus Winther Mølbjerg kan den offentlige sektor opnå de største gevinster ved at finde områder, hvor man er digitalt bagud, og hvor mange aktører skal se på samme data.
”Vi har jo fx digitaliseret tinglysning af skøder, og det register fungerer. Men identitetsstyring kan med fordel digitaliseres og samles i en central blockchaindatabase, hvor borgere selv kan styre rettigheder til pas, kørekort, NemID og sygesikringsbevis,” siger Rasmus Winther Mølbjerg.
LÆS OGSÅ: Vores velfærd vil tage tigerspring med kunstig intelligens
På verdensplan tester flere offentlige myndigheder teknologiens muligheder. På top ti-listen over cases på globalt plan finder vi overførsel af digitale valutaer, jord- og ejendomsregistrering, valgprocesser, id-styring, sporing i forsyningskæden, sundhedsdata og skat.
I Dubai skal alle offentlige data udveksles via blockchain fra 2020. I Japan udvikler man en national e-valuta. I Sverige tester man jord- og ejendomsregistrering gennem digitale skøder, og i USA tester man digitale stemmesedler, som eliminerer snyd og sikrer, at man kun afgiver sin stemme én gang. I Danmark tester man blockchain i forbindelse med skibsregistreringer.
”I Søfartsstyrelsen er vi interesserede i at afprøve nye teknologier, som f.eks. blockchain. Vi har derfor etableret flere pilotprojekter dels for at analysere, om teknologien giver værdi i forhold til et konkret projekt vedr. digital skibsregistrering, som vi godt kunne tænke os at starte op i det nye år, dels for at afprøve teknologiens muligheder mere konkret. Vi arbejder også for bred videndeling på tværs af staten og har derfor etableret et netværk for statslige myndigheder, hvor vi kan dele og bygge videre på hinandens erfaringer på teknologiområdet, herunder blockchain,” udtaler kontorchef i Søfartsstyrelsen, Anette Dybdal Fenger.
Kræver mod og brud på vanerne
Rasmus Winther Mølbjerg slår fast at brugen af blockchain handler om mod til at bryde med vanetænkning, så den offentlige sektor kan skabe innovative og transparente processer. Danmark kan godt være mere ambitiøs på denne dagsorden, mener han.
”Det kræver politisk mod, høje ambitioner og mange styringsdiskussioner at skabe transparens i vores grundlæggende systemer. Men blockchainteknologien har potentialet til at skyde os lysår foran på forskellige områder,” siger han.
”Et godt sted at starte vil være at sætte langsigtede mål. Hvis vi vil det transformative, hvad ønsker vi så på den lange bane? Vi skal sætte mål og prioritere, så vi vælger projekter, der skaber størst mulig værdi for flest mulige. Nogle gange vil det betyde, at det ikke falder ned i det ene eller andet ministerium, men går på tværs. Vi skal turde eksperimentere. Blockchain er afgjort en af de teknologier, der kan hjælpe os med at bryde vanerne og skabe nye rammer for, hvordan vi ønsker at styre og udvikle vores samfund,” slutter Rasmus Winther Mølbjerg.
LÆS OGSÅ: ”Den mest nytænkende agile leverancemodel vi har set i den danske offentlige sektor”
LÆS OGSÅ: Aarhus sætter it-udviklingen i nyt gear
LÆS OGSÅ: SKATs datastrategi styrker kundeoplevelsen og finder skatteunddragerne
Har du en kommentar til ovenstående, eller ligger du inde med den næste gode historie, der kan inspirere andre i det offentlige? Kontakt Deloittes redaktion på dkredaktionen@deloitte.dk.