Ekspert: Fem anbefalinger kan ruste myndigheder til fremtiden

Michel Bloch Andersen
Deloitte

Myndigheder og virksomheder bør samarbejde på tværs og oprette testmiljøer for at tilpasse lovgivningen til nye produkter og forretningsmodeller. Det mener Deloittes ekspert, som bakkes op af Erhvervsstyrelsen.

Da Airbnb blev introduceret på det amerikanske udlejningsmarked i 2008, voksede antallet af nye udlejere hurtigt, fra 21.000 i 2009 til 80 millioner nye udlejere i 2016. Samtidig diskuterede myndigheder over hele verden, hvordan de skulle regulere dette nye marked for kortidsleje.

Bill Eggers er Executive Director ved Deloittes Center for Government Insights og har beskæftiget sig med analyser af den offentlige sektor i mere end to årtier. Han er grundlægger af Deloittes initiativ, The Future of Regulation, og forfatter til mere end otte bøger og adskillige publikationer om transformation af den offentlig sektor. Før han kom til Deloitte, har Bill Eggers været kommissær for Texas Incentive and Productivity Commission, Director of Government Reform ved the Reason Foundation og har desuden flere års erfaring med politiske analyser i adskillige amerikanske tænketanke.

Eksemplet er langt fra enestående. Nye forretningsmodeller opstår hurtigere end nogensinde i takt med, at nye teknologiske muligheder ser dagens lys. Denne udvikling følger Bill Eggers tæt. Han er leder af Deloittes Center for Government Insights og har beskæftiget sig med analyser af den offentlige sektor i mere end to årtier.

“Det tager ofte for lang tid at tilpasse lovgivningen til nye produkter og forretningsmodeller, og derfor bør myndigheder være langt mere omstillingsprate,” siger han og uddyber:

”Hvis et land ikke har gode vilkår for innovation, flytter virksomhederne derhen, hvor der er gode rammer for entreprenørskab. Hvis myndighederne derimod omfavner de nye teknologier og forretningsmodeller, kan det blive en konkurrencemæssig fordel.”

Bill Eggers præsenterer derfor en række anbefalinger til en lettere og mere fleksibel tilgang til regulering:

 

Ifølge Bill Eggers er der behov for en mere agil regulering. Derfor foreslår han, at myndigheder og virksomheder arbejder sammen i ’sandkasser’, hvor iværksættere kan teste nye produkter, teknologier eller forretningsmodeller i kontrollerede miljøer.

”Man tillader virksomheder at afprøve ting, der p.t. ikke er lovligt. Det giver dem mulighed for at finde innovative løsninger. Samtidig kan myndighederne danne sig et overblik over, hvordan den eksisterende lovgivning skal justeres for at give de nye produkter plads på markedet,” siger han.

Læs mere om de fem anbefalinger i Deloittes rapport The Future of Regulation

Han mener desuden, at myndigheder kan blive langt bedre til at udnytte de teknologiske muligheder, der er til rådighed:

”Myndigheder kan eksempelvis anvende analytics til at forudsige, hvilke aktører i samfundet der har størst sandsynlighed for at overtræde loven. Denne risikobaserede tilgang kan bruges til kontrol og tilsyn,” siger han.

Erhvervsstyrelsen går samme vej
De fem anbefalinger er brugbare i en dansk sammenhæng, mener Torsten A. Andersen, der er vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, bl.a. med ansvar for erhvervsudvikling, digital vækst samt bedre regulering.

Torsten A. Andersen er vicedirektør i Erhvervsstyrelsen og er bl.a. ansvarlig for forretningsudvikling, data- og digital vækst samt bedre regulering i Erhvervsstyrelsen. Han har tidligere været kontorchef for Erhvervsstyrelsens afdeling for internationale forhold og har mere end 10 års erfaring med regulering, blandt andet fra EU-institutionerne.

”Det er nogle relevante principper, som Deloitte har fundet frem til. De læner sig op ad flere af de initiativer regeringen har lanceret i strategien for Danmarks digitale vækst, som Erhvervsstyrelsen arbejder for at udmønte,” siger han og nævner som eksempel, at danske myndigheder allerede er gode til at dele data inden for kontrol og tilsyn.

Blockchainekspert: Vi kan løfte kontrol og tilsyn til et helt nyt niveau

”Dette tværgående samarbejde med andre myndigheder har givet meget positive resultater. Vi kan se, at jo bedre vi er til at dele data, jo lettere er det at levere en agil og digital regulering.”

Erhvervsstyrelsen er ikke i tvivl om, at Danmark skal lede den digitale lovgivningsbølge. Derfor lancerede styrelsen en ny hjemmeside i november 2018 – nyeforretningsmodeller.dk – hvor startups kan få konkret afklaring af de regulatoriske rammer på deres forretningsområde. Og hos Digitaliseringsstyrelsen har man introduceret begrebet ’digitaliseringsparat lovgivning’ for at skabe en mere enkel lovgivning, der på nogle områder er så kompleks, at det kan være svært for borgere og virksomheder at gennemskue, hvilke regler der gælder.

Regeringen har desuden introduceret en række nye principper for agil og digital regulering. Formålet er at skabe gode rammevilkår for at tiltrække og fastholde virksomheder. Det er med til at sætte Danmark i front, fortæller Torsten A. Andersen.

Regeringens principper for agil regulering

Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller: Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at nye forretningsmodeller kan realiseres.

Mere enkel og formålsbestemt: Et klart fokus på formål frem for krav til proces kan forbedre virksomhedernes mulighed for innovation.

Teknologineutral: Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at virksomhederne kan følge med i den teknologiske udvikling, bl.a. ved at undlade at stille krav om anvendelse af specifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens formål.

Helhedstænkende: Ny regulering skal tage højde for, om der er et samspil med andre reguleringsområder, som har betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller.

Sikrer brugervenlig digitalisering: Ny regulering skal, hvor relevant, indeholde en beskrivelse af, hvordan erhvervsrettede digitale løsninger gøres brugervenlige for at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed.

(Kilde: Erhvervsstyrelsen)

”Danmark er blandt de første lande i verden, som arbejder systematisk med denne agile tilgang. Vi oplever stor interesse fra vores internationale samarbejdspartnere for de erfaringer vi gør os i forhold til at sikre, at den nuværende lovgivning er opdateret ved at være omstillingsparate.”

Og det er der behov for med så mange nye teknologier på markedet, mener Torsten A. Andersen:

”Vi er nødt til at opdatere de gældende love og regler, så de følger den digitale udvikling og mulighederne for at anvende og høste fordelene af de nye teknologier” siger han og tilføjer:

”Omvendt er løsningen heller ikke at opdatere reguleringen hele tiden, for det skaber usikkerhed for virksomhederne. Det er en afvejning, vi er nødt til at adressere som myndighed. Vi bliver hele tiden klogere, efterhånden som vi får flere konkrete erfaringer med, hvad der virker.”