En ny sprogindsats for børn i udsatte boligområder modtager anerkendelse fra lærersamfundet, der føler sig bedre klædt på til at udvikle børnenes sprog.
Når danske skoleelever sidder foran tavlerne, er det afgørende, at de har et grundlæggende sprogligt niveau for at kunne følge med i undervisningen. Hvis sproget halter, kan det være starten på et fagligt efterslæb, der forfølger eleverne resten af skoletiden. Desværre er det realiteten for mange børn, særligt i udsatte boligområder.
Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet præsenteret en ny, skræddersyet sprogprøve, der undersøger elevernes sproglige kompetencer, så der kan sættes målrettet ind allerede i børnehaveklassen. Prøverne er udviklet i samarbejde med blandt andre sprogforskere fra Syddansk Universitet og skal sikre, at eleverne er parate til at følge undervisningen i første klasse.
På de skoler, der er omfattet af kravet om at gennemføre obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen, har eleverne op til tre obligatoriske samt et fjerde frivilligt sprogprøveforsøg til at blive vurderet sprogparat i løbet af skoleåret. Hvis en prøve viser, at en elev er sprogparat, behøver eleven ikke gennemføre flere sprogprøveforsøg. Hvis en elev derimod ikke vurderes sprogparat, skal skolen iværksætte et sprogstimuleringsforløb for eleven og inddrage forældrene i sprogstimuleringen, der også skal foregå udenfor klasselokalet, forud for næste sprogprøveforsøg.
”Sproglige egenskaber er en central del af børns faglige og sociale kompetencer. Nogle børn har behov for særlig hjælp, især i de udsatte boligområder. Her har der været brug for redskaber til at sætte ind der, hvor udfordringerne viser sig,” siger fuldmægtig Mikkel Emil Zoega, der til daglig arbejder ved prøvekontoret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Læs også: Ny SGN-rapport stiller skarpt på fremtidens velfærdsstat
Udviklingen af sprogprøverne blev sat i gang i 2018 på baggrund af en politisk delaftale på Undervisningsministeriets område om at bekæmpe parallelsamfund. Prøverne er målrettet grundskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder. Og efter offentliggørelsen af sprogprøverne, er der kommet positive tilbagemeldinger på materialerne, fortæller Mikkel Emil Zoega:
“Det er vores umiddelbare vurdering, at det udviklede materiale er meget brugbart for sektoren. Vi får positive tilbagemeldinger både fra børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger. De fortæller, at det kan bruges meget aktivt til at udvikle elevernes sprog, hvilket har været efterspurgt.”
En legende tilgang
Prøverne tager udgangspunkt i en masse forskellige lege, som eleverne gennemfører i fællesskab, enten i klassen eller i mindre grupper. F.eks. kan de blive bedt om at finde ord, der rimer, eller om at lytte til en historie og genfortælle handlingen. Det er alfa og omega, at sprogstimulering sker ved at engagere eleverne, fortæller sprogforsker Laila Kjærbæk fra Syddansk Universitet, som har været med til at udvikle materialet.
”Sprog er noget, børn lærer, mens de lærer sig selv og verden at kende. Det sker i interaktionen med andre mennesker. Derfor har vi valgt, at sprogprøverne foregår i sociale praksisser i klassens fællesskab,” siger hun.
Læs også: Samfundets store udfordringer kræver fælles løsninger
Det giver et langt mere reelt billede af, hvad børnene egentlig kan, mener forskeren.
”Jeg har lavet eksperimenter, som viser, at mange børn anvender sprog, de faktisk ikke ville bruge normalt, fordi de er opmærksomme på, at de befinder sig i en testsituation. Derfor har vi valgt en hel ny tilgang, hvor aktiviteterne minder om det, børnene ellers laver i klassen,” siger hun og uddyber:
”Vi har forsøgt at gøre det mere legebaseret, selvom der selvfølgelig er et klart formål med aktiviteterne. F.eks. at børnene sidder i en rundkreds, skiftes til at trække et billede og fortælle, hvad de ser. Børnenes fokus er således ikke på sproget – men på deres interaktion med andre.”
Effekten har manglet
I Danmark har man siden 2007 sprogvurderet børn i treårs-alderen, og de seneste år har man også vurderet børn inden skolestart og igen i børnehaveklassen. Men desværre ser det ikke ud til at have haft den ønskede effekt, mener sprogforsker Laila Kjærbæk.
”Børnene er ikke blevet bedre læsere. De er godt nok blevet sprogvurderet, men der har ikke været igangsat den sprogstøttende indsats efterfølgende, som skal til for at hjælpe eleverne videre. Det er et alvorligt problem, for så får testene ikke den ønskede virkning,” siger hun.
En af dem, der har fulgt med i udrulningen af tests i folkeskolen de seneste år, er formand for børnehaveklasselederforeningen Pia Jessens. Hun har været med på sidelinjen, mens de nye sprogprøver er blevet udviklet, og har løbende givet feedback på materialet med afsæt i sine erfaringer med både tests og sprogudfordringer i klasselokalerne.
”Alt for ofte tester man børn blot for testens skyld, og det kan virke voldsomt at lade dem dumpe allerede i en meget tidlig alder,” siger hun.
Pia Jessens
Disse indsigter er nødvendige for at sikre, at sprogprøverne får den tiltænkte effekt og bliver implementeret i hverdagen ude på skolerne. Det fortæller Majbritt Skov, der er senior manager i Deloitte og programleder af forsøgs- og afprøvningsprogrammet.
”Forudsætningen for det gode resultat af programmet har i højere grad været et tæt og konstruktivt samarbejde med de deltagende skoler og kommuner, Børne- og Undervisningsministeriet samt Børnehaveklasselederforeningen,” siger hun og tilføjer:
”Vi har set opgaven som en mulighed for at gøre en forskel ved at sikre, at prøverne er relevante og direkte brugbare. Vores mål har været at udarbejde et materiale med afsæt i børnehaveklasseledernes egne forudsætninger, der gør dem i stand til at afdække elevernes sproglige kompetencer og yde en målrettet sprogstimulerende indsats, der virker.”
Til hver enkelt delprøve findes en specifik vejledning målrettet børnehaveklasselederen. Den indeholder målsætningen for den pågældende delprøve, de vurderingskriterier børnehaveklasselederen skal anvende, en liste over materialer der skal bruges til hver delprøve, vejledning til at gennemføre delprøven samt en liste over børnehaveklasselederens opmærksomhedspunkter i prøvesituationen.
Ifølge Pia Jessens er teamet lykkes med den vision. De nye sprogprøver adskiller sig positivt fra mange af de tests, hun ellers er blevet præsenteret for, fortæller hun.
”Jeg har stor ros til det materiale, forskerne har udviklet her. Det er et fantastisk evalueringsmateriale, og jeg har også fortalt dem, at jeg ville ønske, det fremadrettet bliver brugt som arbejdsredskab på et generelt plan i hele folkeskolen.”
Forældrene spiller stor rolle
Pia Jessens er særligt glad for, at forældrene i høj grad er tænkt ind i sprogudviklingen. Det er især vigtigt, når det drejer sig om udsatte boligområder, hvor forældrene ofte kan være svære at komme i dialog med, siger hun.
”Det en stor fordel, at materialet også har fokus på inddragelse af forældrene, da det er vigtigt at få dem skolet i at arbejde med børnenes sprog i hjemmet,” siger hun og tilføjer:
”For det fremmer bestemt ikke integrationen af dumpe børn – heller ikke i sprogprøvevurderinger. Det fremmer derimod integrationen at komme hele vejen rundt i arbejdet med sprogudviklingen.”
