Adfærdsøkonomiske teorier er for alvor slået igennem i det offentlige. Blandt andet hos Miljøstyrelsen, som vil nudge farlige kemikalier ud af danskernes regntøj og hos landets største kommuner som København og Aarhus, der afprøver nye metoder for at forbedre borgerservicen.
Det samme gør sig gældende hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, der i flere år haft blik for potentialet i adfærdsøkonomi. Man har en stærk formodning om, at især nudging kan understøtte lovgivningen og bidrage til at løse styrelsens kerneopgave, der handler om at få flere borgere i job og uddannelse.
Nudging kan oversættes til at puffe og tager udgangspunkt i, at mennesker ikke handler rationelt, fordi vi har kognitive bias, rutiner eller vaner, der gør, at vi ikke træffer hensigtsmæssige beslutninger. Når man nudger, bruger man viden om de vaner, rutiner og andre irrationelle psykologiske mekanismer til at fremme en adfærd, der er i overensstemmelse med den måde, personen ønsker at handle på. Et nudge må ikke fratage personens frie valg og forsimplet kan man sige, at et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget for vores adfærd i princippet, men gør det i praksis.
”Historisk har vi benyttet almindelige regler og derefter fulgt op med økonomiske incitamenter. Men der er en grænse for, hvor langt man kan komme med de økonomiske incitamenter, fordi kompleksiteten ved dem ofte bliver for høj. At ’puffe’ til folks adfærd, og det gælder både borgere og sagsbehandlere, samt folk ude hos kommuner og i virksomheder, er et nyt redskab, som kan understøtte, at borgerne følger intentionen med reguleringen,” fortæller vicedirektør i STAR, Helle Rasmussen.
Samarbejder med forskere
I oktober indledte STAR og Beskæftigelsesministeriet et treårigt samarbejde med Københavns Universitet. Her skal forskere undersøge, hvordan adfærdsøkonomi, herunder nudging, kan få flere danskere i arbejde.
”Hvis vi ser på lande som USA og England, er de langt fremme på dette område, men når det kommer til beskæftigelsesområdet, så er der mere begrænset viden. Det vil vi gerne have boostet,” siger specialkonsulent Simon Lamech.
LÆS OGSÅ: Transparente processer giver dansk kampflyprogram luft under vingerne
Til daglig sidder Simon Lamech i en intern enhed hos STAR, der arbejder for at udbrede brugen af adfærdsøkonomi og nudging i beskæftigelsesindsatsen. Han ser et stort potentiale i samarbejdet med forskerne, som kan bidrage med dyb viden, mens STAR kan efterprøve teorierne i praksis.
”Den fælles vision er at styrke beskæftigelsesindsatsen, så de ledige hurtigere kommer i job. Forskerenheden kan være med til at styrke det faglige niveau,” siger han.
Skal ind i hele organisationen
STAR søsatte de første nudging-projekter i efteråret 2016. Styrelsen har blandt andet arbejdet med nudging i forbindelse med dagpengereformen og i et samarbejde med PensionDanmark. Ifølge Helle Rasmussen er det dog essentielt, at adfærdsøkonomisk tænkning og nudging ikke bliver reserveret til bestemte projekter eller dele af organisationen, men derimod gennemsyrer hele organisationen.
”Nudging skal integreres i alt, hvad vi laver. Når vi vil kommunikere noget eller skal implementere en reform, så tænker vi hele tiden nudging ind som en del af løsningen, ligesom vi tager lovgivning, økonomiske regler og it-understøttelse i betragtning,” siger hun og understreger, at de bagvedliggende teorier er på plads.
”Vi undersøger systematisk, hvad der er af viden på området, og finder frem til de kontaktpunkter, der er mellem systemet og borgerne. Her ser vi på, hvilke bias (fejlagtige beslutningsmønstre, der resulterer i, at man ikke udfører den adfærd, som er mest fordelagtig for én selv, red.), de har,” forklarer vicedirektøren.
Samarbejdet mellem Center of Behavioural Economics på Københavns Universitet og Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet har delvist frikøbt tre forskere til at forske specifikt i adfærdsøkonomi i forhold til arbejdsmarkedet med Associate Professor Alexander Sebald, der til dagligt driver enheden.
Element af god service
Hos Deloitte er Majbritt Skov ekspert i adfærdsøkonomi. Hun ser en tydelig opblomstring i brugen af nudging i hele den offentlige sektor og peger på, at offentlige myndigheder har behov for at få mest muligt ud af deres indsatser. Og her er nudging et kærkomment supplement.
”Grænsen er nået for, hvor mange problemer vi kan regulere os ud af – særligt når det efterhånden er veldokumenteret, at borgere og virksomheder ikke altid opfører sig rationelt. Nudging er et effektivt middel til at maksimere udbyttet af den gældende lovgivning gennem små greb, der kan understøtte den ønskede adfærd blandt borgere og virksomheder, ” siger hun. Majbritt Skov tilføjer, at nudging ikke alene er et spørgsmål om effektivisering, men også om at yde god service, når systemet møder borgeren i øjenhøjde.
LÆS OGSÅ: ”Kærlige skub” giver aarhusianerne bedre borgerservice
”For en borger, der bliver ledig, kan mødet med beskæftigelsessystemet og de mange krav om eksempelvis digital registrering og dokumentation virke overvældende. Det kan blive et irritationsmoment, som kan få nogle borgere til at reagere med manglende regelefterlevelse. Men med enkelte nudging-greb, fx justering af ordvalget i kommunikationen eller mere information, er det muligt at synliggøre, at systemet vil borgeren det bedste, og samtidig efterlade et indtryk af god service, hvorefter samarbejdet med det offentlige giver meget mere mening for borgeren,” slutter hun.
3 eksempler på nudging
Det er en opgave, som styrelser ikke kan løfte alene, erkender Helle Rasmussen. Uden samarbejde med a-kasser, sagsbehandlere, kommuner og virksomheder, kan det være ligegyldigt, da det ofte er de andre aktører, som har den direkte kontakt til den ledige. Heldigvis er samarbejdspartnerne engagerede i STARs mange tiltag – fx i disse tre eksempler:
Dagpengereformen
STAR har til opgave at understøtte implementeringen af dagpengereformen. Frem for at formulere en detaljeret tekst med samtlige lovændringer, valgte styrelsen i stedet at bruge nudging-greb til formidlingen.
Det betyder blandt andet, at når ledige personer logger ind på deres side på Jobnet hos a-kassen eller i STAR bliver de præsenteret for et timeglas, der viser hvor mange timer, de har brugt af deres dagpengeperiode. På samme side er der et speedometer, der viser antallet af arbejdstimer og en sparegris, hvor ledige kan følge antallet af timer, de har opsparet.
”Vi bruger greb som positiv feedback, hvor du med det samme kan se dine arbejdstimer slå igennem på din opsparing, og der er tabsaversionen i form af timeglasset, hvor du kan se, at tiden er begrænset. Det er små greb, men det reducerer kompleksiteten og viser et tydeligt og overskueligt mål,” forklarer Simon Lamech.
Tjekliste til ledige
Hos STAR har de indledt et samarbejde med Danske A-kasser og en række a-kasser, hvor de har udarbejdet en tjekliste med 13 gode råd, der sendes ud til ledige dagen efter, de melder sig ledige. Det giver øjeblikkelig hjælp, og klæder den ledige på til mødet i a-kassen første gang indenfor 14 dage efter de er blevet ledige.
Det konkrete nudge består i de gode råd, der er både opmuntrende og konstruktive. Ved at sende dem ud tidligt, giver det anledning til at gå i gang med jobsøgningen omgående, mens den ledige har en stærk tro på sig selv og sine kompetencer. Det forventes at øge chancerne for at komme i job.
Breve til syge
STAR har indledt et samarbejde med pensionsselskabet PensionDanmark , der kort sagt handler om at sende breve ud til selskabets syge medlemmer og orientere dem om deres muligheder i sundhedsordningen. Da pensionsselskabet ikke har adgang til data om syge borgere, er det STAR, som trækker datasæt for de medlemmer, der er syge, og ligeledes står som afsender på brevene.
Selve nudgingen består i udformningen af brevene.
”Vi skriver ud til medlemmerne, at vi kan se, at vedkommende er medlem af PensionDanmark, og at vedkommende via sundhedsordningen har adgang til en række tilbud, der kan hjælpe ham eller hende tilbage på arbejdsmarkedet. Vi opfordrer derefter til at ringe til PensionDanmark, som kan guide dem på rette vej. Det er et eksempel på et super godt privat-offentligt samarbejde,” siger Helle Rasmussen.
LÆS OGSÅ: Aarhus Universitetshospital går forrest i kampen mod ineffektive hospitalsprocesser
LÆS OGSÅ: Studiefrafald: Et nyt blik på en klassisk udfordring
LÆS OGSÅ: Megatransformation: Nævnenes Hus skal være Europas bedste
Har du en kommentar til ovenstående, eller ligger du inde med den næste gode historie, der kan inspirere andre i det offentlige? Kontakt Deloittes redaktion på dkredaktionen@deloitte.dk.